Skuespilleren Mikael Helmut spillede sammen med Henning Moritzen to gange. Først og fremmest i tv-serien 'Bryggeren'. De var også begge med i 'Dansen med Regitze'. Helmut har en ganske særlig indgangsvinkel til den store danske skuespiller.

Helmuts farfar, Osvald Helmuth, spillede sammen med Moritzen i en af de mest kendte og elskede danske film, 'Harry og kammertjeneren' (1961), som nåede at blive nomineret både til en Oscar og en Golden Globe. Filmen blev en slags milepæl i Henning Moritzens karriere efter nogle år med roller i danske folkekomedier.

Mikael Helmuts far Fritz spillede sammen med Henning Moritzen adskillige gange. Deres sidste samarbejde i filmen 'Dansen med Regitze' resulterede i flere priser.

- Jeg er ikke gammel til at huske min farfars samarbejde med Henning. Men jeg ved, at der eksisterede en særlig forbindelse mellem min far og Henning. De havde en enorm gensidig respekt. Det var enormt givende og i øvrigt også enormt underholdende. Jeg har enorm respekt for Henning. Jeg har lige nu svært ved at finde et bedre udtryk - hans arbejde var lækkert at se på. Jeg havde et forrygende samarbejde med ham i 'Bryggeren', hvor han spillede min chef. Jeg lærte faktisk en masse af ham i den forholdsvis korte tid, vi arbejdede sammen. Hans nærvær var utrolig stort, siger Mikael Helmut til bt.dk.