Sara Mette Schønfeldt, der var med i det første afsnit af DRs populære program 'Prinsesser fra Blokken', er blevet gravid.

Den 20-årige kommende mor valgte under optagelserne af programmet om pigerne, der elsker solarier, tatoveringer og kunstige negle, at trække sig programmet, fordi hun ikke kunne se sig selv i det.

På hendes Facebook-profil kan man se, at hun tidligere på måneden skiftede sit coverbillede til scanningsbillede, som efter alt at dømme er af hendes kommende barn.

I hvert fald fortæller hun til Metroxpress, at hun sammen med kæresten venter et barn.

»De er det største, der er sket i hele mit liv. Jeg er så glad, og det er faderen også. Vi havde ikke sagt, at 'nu prøver vi', men vi havde talt om, at hvis det skete, så skete det,« siger Sara Mette Schønfeldt.

Mandag aften blev det tredje ud af i alt fire afsnit af serien 'Prinsesser fra Blokken' vist på DR3, og her talte flere af pigerne om, at de drømmer om at få 'en rigtig Amager-familie'. Det er dog ikke noget, Sara Mette Schönfeldt helt forstår sig på.

»Jeg kan ikke udtale mig om, hvad de andre piger mener, når de siger 'Amager-familie'. Om det er en familie på Amager, eller om de bare gerne vil bo på Amager, har jo ikke rigtigt noget at gøre med mig, for jeg bor jo i Brøndby med min kæreste, og vi kalder ikke vores familie for 'Brøndby-familie'. Jeg ved faktisk heller ikke, om man kan give sin familie et bynavn,« siger hun til Realityportalen

Faktisk er det ikke meget af det, der foregår i 'Prinsesserne fra Blokken', som hun kan genkende i sig selv. Til Metroxpress fortæller hun, at hun ikke - som flere andre deltagere ellers gør - bruger såkaldt solkur.

»Jeg bruger ikke solkur, jeg har ingen tatoveringer, og jeg har aldrig fået lavet noget, og det skal jeg heller aldrig. For jeg tør ikke. Jeg er glad for mit naturlige udseende.«.

Det sidste afsnit af 'Prinsesser fra Blokken' kan ses mandag klokken 22.00 på DR3.