'Beverly Hills 90210'-stjernen Tori Spelling er nok det, man kan kalde en rigtig god veninde.

I hvert fald har hun brugt 400 dollar, knap 3.000 danske kroner, på veninden Denise Richards OnlyFans-profil.

Det afslører hun i fredagens afsnit af radioprogrammet 'Jeff Lewis Live'.

»Jeg har været venner med hende i årevis. Jeg var bare lidt fascineret af alt det med OnlyFans og – jeg vil ikke lyve – jeg tænkte: 'Lad mig tjekke det ud. Hvad indebærer det?« fortæller den 49-årige skuespillerinde og tilføjer:

Denise Richards har været på OnlyFans siden sommeren 2022.
Denise Richards har været på OnlyFans siden sommeren 2022. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

»Så jeg kiggede på det, og selvfølgelig viser appen noget i retning af, at medmindre du abonnerer, kan du ikke få indholdet at se. Så selvfølgelig abonnerede jeg under et falsk navn.«

Ifølge Tori Spelling var det nysgerrighed over, hvor langt veninden var til at gå med sit indhold, der tog over.

»Det er medrivende, fordi de siger: 'Hey, vi viser dig måske det her i brusebadet', så jeg tænkte: 'Jeg elsker, hvad jeg ser og ville elske at se noget mere...'. Jeg endte med at bruge 400 dollar i løbet af to dage. Jeg kunne ikke stoppe.«

Denise Richards lancerede sin OnlyFans-profil i juni 2022, blot en uge efter at hendes eksmand, Charlie Sheen, udtrykte sin utilfredshed med, at deres 18-årige datter, Sami Sheen, havde fået en profil på mediet.