En fransk topmodel er fundet død foran sin lejlighed i Milano. Han er faldet 12 meter ud af sit vindue. Han blev 22 år gammel.

Det er den franske topmodel, Tom Nicon, der har været model for mange store modehuse, bl.a. Louis Vuitton, og som var aktuel i en stor kampagne for Burberry.

Politiet i Milano rapporterer at dødsfaldet efterforskes som et selvmord, efter et indviklet kærlighedsforhold.

- Vi har talt med de venner, som han boede sammen med, og de har fortalt os at han fornylig havde brudt med kæresten, og at han var deprimeret, siger politiet i følge Daily Mail.

Dødsfaldet skete fredag i Milano, bare få dage før Milanos modeuge blev skudt i gang. Fredag morgen havde Tom Nicon været til prøve hos modehuset Versace

- Tom var sammen med os fredag morgen. Han havde allerede gået tre eller fire shows for os. Han var en sød dreng, og han virkede rolig. Vi havde aldrig troet, at han ville gøre sådan noget. Det har påvirket os meget, siger Donatella Versace.