Top Gun, Mission Impossible og Jack Reacher.

Man kender ham fra nogle af Hollywoods største actionfilm, men det har ikke været uden konsekvenser, at Tom Cruise har medvirket i de ovennævnte film.

Tom Cruise agerer nemlig selv stuntmand i de film, han medvirker i. Uanset hvor vilde, voldsomme og endda farlige scener, der skal indspilles. Og det har altså gjort ondt på den prisbelønnede skuespiller. Det skriver Daily Mail.

Han fortæller nemlig nu, at han har brækket adskillige knogler under sin karriere. Det er dog ikke noget, der afskrækker skuespilleren.

Mange af han stunts er dog endt med en brækket arm eller et ben.
Mange af han stunts er dog endt med en brækket arm eller et ben. Foto: MARCO SABADIN
Vis mere

Men selvom det kan være nervepirrende at udføre de frygtindgydende stunts, så mener Tom Cruise også, at det er super spændende.

»Jeg er en meget fysisk skuespiller, og jeg elsker at lave dem (stunts red.). Jeg øver og træner dem mange gange for at forstå, hvordan det skal gøres. Jeg har brækket mange knogler,« siger Tom Cruise i fredagens udgave af The Graham Norton Show.

Hans stunts har blandt andet været, at skulle svinge sig ned af Dubais højeste bygning Burj Khalifa på over 822 meter, at kravle uden på et fly mens det satte i fart og begyndte at lette eller at holde sit vejr under vand i seks minutter.

Tom Cruise har sågar været nødsaget til at tage til De Forenede Arabiske Emirater for at udføre et voldsomt fald fra et fly i høj fart. Simpelthen fordi det var det eneste land, der vil lade han gøre det.