Brad Pitt og Angelina Jolie mødes i (næsten) hemmelighed.

Hvad skete der egentlig med Hollywoods mest glamourøse par, Angelina Jolie og Brad Pitt, eller, som pressen hurtigt døbte dem, 'Brangelina'?

Alt er relativt i Hollywood.

Og når to superstjerner, der engang var gift, holder et tophemmeligt møde for at finde ud af, hvad de stiller op med deres milliardformuer og deres seks fælles børn, betyder det også, at paparazzifotograferne hænger i træerne uden for den anonyme kontorbygning i Beverly Hills.

Deres forhold var engang så tæt. Brad Pitt og Angelina Jolie var sammen i tolv år. Og så gik det helt galt.
Deres forhold var engang så tæt. Brad Pitt og Angelina Jolie var sammen i tolv år. Og så gik det helt galt. MARK RALSTON - AFP

Brad Pitt og Angelina Jolie mødtes onsdag i sidste uge i tre timer, skriver TMZ, der var et af de fremmødte medier.

Og på de grynede foto, der senere blev bragt i pressen, kan man se Pitt og Jolie i tilsyneladende intens samtale, mens de bevæger sig rundt i lokalet – aldrig for tæt på hinanden.

Men hvad skete der egentlig med 'Brangelina'?

Brad og Angelina mødtes i 2005 under optagelserne til actionkomedien 'Mr. & Mrs. Smith'. Dengang var Brad Pitt ved at blive skilt fra en anden filmstjerne, Jennifer Aniston.

En familie, der holder sammen, rejser sammen. Her ses Brad Pitt og Angelina Jolie og deres voksende børneflok i lufthavnen i Tokyo i 2013.
En familie, der holder sammen, rejser sammen. Her ses Brad Pitt og Angelina Jolie og deres voksende børneflok i lufthavnen i Tokyo i 2013. YOSHIKAZU TSUNO - AFP

I starten af 2006 var Brangelina dog allerede en realitet. Angelina var gravid med sit og Brads første barn. Og efter blot fem år havde parret seks børn, tre adopterede og lige så mange biologiske.

Men efter to års ægteskab og i alt 12 år sammen begyndte eventyret at falde fra hinanden, og siden er forholdet forvandlet til noget, der mest af alt minder om en skyttegravskrig.

19. september 2016 søgte Angelina Jolie pludselig om skilsmisse fra Brad Pitt, og samtidig forlangte den i dag 43-årige filmstjerne fuld forældremyndighed over alle seks børn.

Her er en kort oversigt over, hvad der er sket siden den kolde dag i september 2016: