____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens ridepigen Tina Lund befinder sig på Hillerød Sygehus, hvor hun er ved at vænne sig til rollen som mor, så går far Flemming rundt på Stutteri Lyngsholm i Strø ved Skævinge i Nordsjælland, som han deler med datteren, hendes mand, Allan Nielsen, og nu også sit lille barnebarn, og glæder sig til endnu mere liv på stutteriet.

Men den tidligere landsholdsspiller i fodbold, der i dag fungere som træner for datteren, skal dog også lige vænne sig til tanken om, at han skal dele datterens opmærksomhed - ikke bare med Allan Nielsen, men nu altså også med parrets første barn.

Det er dog ikke noget, der gør noget. Tværtimod. Det er en meget glad morfar, BT møder, da vi besøger Lyngsholm for at aflevere en blomst og ønske tillykke med familieforøgelsen.

- Nu skal det jo ikke handle om mig, det er Tina og Allans store dag, siger han med et smil, inden han dog erkender, at det også er et stort øjeblik for ham.

- Jeg er utrolig glad, siger han.

Han ved endnu ikke, hvornår han får sin datter og barnebarn hjem på Lyngsholm. Han forventer dog, at det bliver senere i dag eller i morgen.

Selvom Tina Lund er førstegangsfødende, så er der meget, der tyder på, at det er realistisk, at hun allerede kan komme hjem i dag eller i morgen. Alt tyder i hvert fald på, at alt er forløbet lige efter planen.

- Alle har det godt, han vejede 3720g og var 53 cm lang:-) Jeg vil gerne sige stor tak til Hillerød Hospital og til alt den hjælp, jeg har fået her af det fantastiske hjælpsomme personale, som hun skrev i går på sin facebook-profil.

Tina Lund har tidligere udtalt, at hun selv har været fuldstændig ligeglad med, om det blev en dreng eller en pige - men at både Allan og hans døtre har ønsket sig en søn.

- Jeg var fuldstændig ligeglad med, om det blev en pige eller en dreng. Men hele familien håbede, det blev en dreng. Også Allans piger. Så jeg er da glad for, at jeg kunne gøre dem glad. Og nu hvor jeg ved, at det bliver en dreng, så ville jeg ikke have det på nogen anden måde, siger en lykkelig Tina Lund, der afslører, at parret har hele tre navne i spil til den kommende søn.

De har talt om, at drengen skal hedde Theodor, Hugo eller Louis.- Men vi er ikke helt sikre endnu. Der kommer hele tiden nye forslag. Og man siger jo, at man først kan fornemme det, når man ser barnet, som hun sagde, da BT talte med hende inden fødslen.

Sønnen får fremover ikke svært ved at huske mor og fars bryllupsdag - og omvendt. Han er nemlig født på Tina Lund og Allan Nielsens 1. års bryllupsdag.