____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hele Danmarks ridepige Tina Lund rykker teltpælene op og flytter med sin familie til golfstaten Dubai.

- Kære alle. Jeg har taget en stor og spændende beslutning om at tage til de Forenede Arabiske Emirater for at ride, skriver hun på sin hjemmeside.

Metropolen byder på 35 grader i skyggen, høj sol - og desuden en ridesport under stor udvikling.

Bryllup - Tina Lund og Allan Nielsen


- Det er det sted i verden hvor sporten udvikler sig mest og derfor er det en vigtig ting for mig at være en del af, i forhold til min sportslige udvikling, skriver Tina Lund.

Hun uddyber ikke, hvornår hun præcis siger farvel til Danmark, men fortæller, at hun i første omgang skal ned og undersøge markedet.

Tina Lund bor med sin mand, eksfodboldspilleren Allan Nielsen, på stutteriet i Skævinge på Sjælland. De har sønnen Louis, og Allan Nielsen har tre døtre fra et tidligere ægteskab.

- Vi tager denne store oplevelse og udfordring sammen som familie. Glæder mig til at opdatere jer med mange billeder, skriver Tina Lund.

Tina1