Porno-stjernen Joslyn James, 32, skiver mandag aften på amerikansk tv endnu et saftigt kapitel i fortællingen om golfstjernen Tiger Woods mange seksuelle eskapader

Hun fortæller i programmet 'Inside Edition', at hun to gange under en affære på tre år med Tiger Woods blev gravid med golfstjernen. Det skriver den amerikanske avis New York Daily News.

- Første gang var da Elin (Elin Nordegren, Tiger Woods kone, red.) var gravid med Sam, fortalte Joslyn James med henvisning til Tigers nu to-årige datter Sam Alexis.

Graviditeten, som Joslyn James ikke fortalte Tiger Woods om, endte med at barnet var dødfødt. I tv-programmet fortæller Joslyn James, at hverken hun eller Tiger Woods brugte beskyttelse, når de havde sex.

- Det blev der aldrig talt om. Vi dyrkede aldrig sikker sex, siger hun.

Anden gang Joslyn James blev gravid, faldt det ifølge porno-stjernen også sammen med Elin Nordegrens graviditet. Pornostjernen fortæller, at hun i al stilhed fik foretaget en abort.

- Elin var gravid med Sam. Jeg ville ikke ødelægge noget, siger Joslyn James med henvisning til Tiger og Elin Nordegrens nu ét-årige søn Charlie Axel.

- Jeg har ondt af Elin. Hun fortjener ikke dette, og hun fortjener ikke at blive ydmyget, siger Joslyn James, der har gode økonomiske grunde til at stå frem og fortælle om sin forbindelse til Tiger Woods - og måske også overdrive den en smule.

Ifølge hjemmesiden RadarOnline.com er James, der når hun ikke bruger sit porno-alias, hedder Veronica Siwik-Danies, efterlyst af staten Washington. Her skylder hun angiveligt mere end 12.000 dollars (cirka 70.000 kroner) i børnepenge.

Samtidig med hendes afsløringer i amerikansk tv, balancerer ægteskabet mellem Tiger Woods og Elin Nordegren tilsyneladende på kanten af skilsmisse. Elin Nordegren havde ikke sin vielsesring på, da kilder ifølge New York Daily News så hende feste med vennerne på Disney World Dolphin Hotel i Lake Buena Vista, Florida.

- Det var ikke fordi, Tiger ikke havde lyst til at komme med. Men Elin havde sagt til ham, han ikke var inviteret, siger kilderne, der også kan fortælle at de to bor hver sit sted.

Se billede af Joslyn James på The Suns hjemmeside HER