'Vild med dans'-deltager Tobias Karlsson er kendt fra tv-konkurrencen, hvor han har dannet par med stjerner som Tina Lund, Zindy Laursen og Hella Joof.

Den garvede svenske danser har nu valgt at løfte sløret for en knap så glittet side af sit liv. Han har nemlig siden 2016 vidst, at han lider af hiv.

Han fortæller, hvordan han fornemmede noget var galt og til sidst tog sig sammen til at gå til lægen.

»Så gik jeg til sygeplejersken og tog sådan en 20-minutters test. Og da resultatet kom, siger hun pludselig 'øj, det ser ikke godt ud.' Hun havde arbejdet der i mange år og havde aldrig fået et positivt resultat. Og den her test er jo 99 procent sikker. Lige dér gik min verden i stå,« fortæller danseren til magasinet QX.

Her ses Hella Joof & Tobias Karlsson, da de blev stemt ud af Vild Med Dans fredag 7 oktober 2011 i København. (Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix 2011)
Her ses Hella Joof & Tobias Karlsson, da de blev stemt ud af Vild Med Dans fredag 7 oktober 2011 i København. (Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix 2011) Jeppe Michael Jensen

Han fortæller, at han har besluttet sig for nu at stå frem og fortælle, at han lider af hiv, men derefter ønsker han ikke at være kilde, hver gang sygdommen er oppe at vende i medierne.

Inden Karlsson stod frem i magasinet QX og i sin podcast, var det ikke mange mennesker, som vidste, at han led af sygdommen.

Et skud lyder på en 20 mand stor gruppe, som kun bestod af familie og de tætteste venner.

Danseren, som var med i adskillige sæsoner af det danske 'Vild med dans' og som kom i finalen med rytteren Tina Lund, udkommer snart med en ny bog, som hedder  'Ikke altid en dans på roser'.

(Arkivfoto) 'Vild med dans'-finaleshow fredag 31.oktober 2008, hvor Tina Lund og Tobias Karlsson blev nr. 2.
(Arkivfoto) 'Vild med dans'-finaleshow fredag 31.oktober 2008, hvor Tina Lund og Tobias Karlsson blev nr. 2. Mogens Flindt

I den beskriver han netop sin kamp med sygdommen, men også andre tunge emner som seksualitet og mobning bliver behandlet.

Karlsson formår dog at se på de lysere sider af situationen.

»Det lyder måske kunstigt, men jeg ville hellere have hiv end diabetes. Jeg synes, jeg har det bedre i dag, end jeg havde for tre år siden.«

Han fortæller, at han har nemmere ved at rumme sig selv den i dag.