2½ år efter Tine Bay oplevede en gaseksplosion i sin hytte på Djursland, er der endelig faldet dom i sagen. Det er en stor lettelse for hende.

Det tog ikke meget mere end et par sekunder. Men pludselig var Tine Bays liv ændret for altid.

»Det var totalt uvirkeligt. Fuldstændigt uvirkeligt,« siger Tine Bay til TV 2 Østjylland.

I 2018 satte en gaseksplosion en brat stopper for et liv, der indtil da havde været fyldt med idræt og aktiviteter. Hun har løbet flere maratoner, hun har gået Caminoen, og i 2014 blev hun sågar tredobbelt danmarksmester i sprint for veteraner.

Tine Bay elskede at konkurrere, og i 1995 vandt hun Miss Danmark og repræsenterede derefter Danmark ved Miss World-konkurrencen i Sydafrika. Men med ét kunne hendes krop ikke alt det, den plejede.

»Min identitet som sportsmenneske er væk i forhold til min krop, men i mit hoved hænger jeg jo stadig sådan sammen. Jeg elsker konkurrencer. Men man kan bare ikke vinde i yoga,« siger Tine Bay, der i dag ikke længere kan løbe eller gå lange ture.

Ulykken skete en sensommerdag i 2018 i familiens hytte på Djursland. Familien havde netop fået installeret en ny gasvandvarmer på toilettet, men på grund af en løs spændskive sivede gassen ud i rummet.

Da Tine Bay åbnede døren ind til toilettet, hvirvlede gassen op og ramte et stearinlys. Øjeblikket efter eksploderede det om ørerne på Tine Bay.

»Pludselig stod man bare i en vanvittig eksplosion. Man forstod jo ikke rigtig, hvad det var, der skete. Huden gled bare af. Det var så uvirkeligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Tine Bay til TV 2 Østjylland.

39 procent af hendes krop blev forbrændt. Især benene var hårdt ramt, men også hendes arme og hænder blev forbrændt. Hun var indlagt i 50 dage og har indtil nu været i narkose 14 gange.

»Vi bestemmer jo ikke altid selv, hvad vi bliver ramt af. Men vi har adgang til at beslutte, hvordan vi vil reagere på det, vi bliver ramt af. Det var noget af det, jeg brugte de næste 50 dage på hospitalet på at sætte godt i værk,« siger Tine Bay.

»På et eller andet tidspunkt er man nødt til at fokusere på, hvad man rent faktisk kan. Og hvad man har. Det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har været nødt til at lære mig selv at kende igen.«

Genoptræningsforløbet har tæret på hende. Men hun forsøger alligevel at se på det positive i livet og sætte pris på de ting, hun stadig kan. Nu står hun eksempelvis på hovedet, fordi det er en af de eneste træningsformer, hendes krop vil være med til.

For nylig fik hun afsluttet et andet væsentligt kapitel. Der er nemlig netop faldet dom mod den vvs'er, der var ansvarlig for gasulykken. Han blev dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner.

»Nu har jeg i 2½ år været tvunget til at blive ved med at kigge bagud. Man kigger jo hele tiden tilbage, når der er en retssag i gang. Det har været en kæmpe byrde, at der er gået så lang tid uden den her ansvarsplacering. Så at der nu er sat et punktum, det er en kæmpe lettelse for mig,« siger Tine Bay.

»De konsekvenser, det har haft for mig, har været altomfavnende og kommer til at være der resten af mit liv, men jeg har valgt at tilgive dem. Der er jo ikke nogen, der har gjort noget med vilje.«

Selv om dommen er anket til landsretten, er det altså det første punktum efter en lang række af kommaer for Tine Bay. Hun håber, at hendes måde at se sine ændrede livsvilkår på også kan være en inspiration for andre.

»Man kan godt være et hårdt og svært sted, hvor det ser ud til, at der ikke er nogen vej. Men der er altid en vej,« siger Tine Bay.