Selvom man er midt i arbejdslivet, kan man godt skifte retning. En 45-årig skole- lærer kan blive en god psykoterapeut. Erhvervscoach Gitte Svanholm ser flere mennesker, der midt i livet får lyst til at skifte spor.
Mathed, modstand og meningsløshed. Det er de tre ord, karriererådgiver og coach Gitte Svanholms klienter oftest bruger, når de skal forklare, hvorfor de gerne vil noget nyt.
Som karriererådgiver møder hun mange mennesker, som midt i arbejdslivet ønsker at dreje karrieren i en helt ny retning.
»Ofte er man kørt fast i sit nuværende job og ønsker at skabe et nyt arbejdsliv, der er mere meningsfyldt,« forklarer hun, der er indehaver af Svanholm Coaching.
Selv har hun prøvet at skifte retning – flere gange i livet. Oprindeligt er hun uddannet pædagog og arbejdede en årrække med adfærdsvanskelige unge, inden hun fik lyst til at fortælle deres historier og uddannede sig til journalist. Men efter nogle år på et dagblad var det samspillet mellem mennesker, der interesserede hende mest, og i dag lever hun af at coache ledere og medarbejdere.
Stresset eller fyret
Langt de fleste, som Gitte Svanholm coacher i forbindelse med et karriereskift, er enten blevet fyret fra deres oprindelige job, eller har været nede med stress.
»Det er to typiske situationer, hvor folk gør op med sig selv, hvad de så skal. Mathed og modstand trigger forandring, og hvis man kombinerer det med en gammel drøm, så gør det folk parate til at skifte retning,« siger hun.
I 40 års alderen oplever mange matheden på jobbet. Man har været på arbejdsmarkedet i tilpas mange år til at have prøvet det hele før, og mange har haft forskellige jobfunktioner inden for deres branche.
Men ofte skal der altså en fyring eller en sygemelding til, før det går op for folk, at de skal noget andet.
»Når du sidder i et travlt job, føler du ikke, at du har tid til at stoppe op og tænke. Men bliver du tvunget til det på grund af en fyring eller f.eks. på grund af stress, stopper du op og tænker over, hvad du vil.«
Gitte Svanholm personlighedstester sine klienter for at afdække deres stærke og svage sider.
»Ofte har mine klienter været så længe i deres job, at de ikke ved, hvad de ellers kan.«
Indimellem møder hun – især kvinder – som føler decideret skyld over ikke at være glade på deres arbejde. For når jobbet er godt, chefen er flink og kollegerne søde, burde der jo ikke være noget at brokke sig over. Men det kan der godt være alligevel.
»De føler skyld over, ikke at være tilfredse. Men ofte handler det om, at de ikke bruger deres kompetencer korrekt,« forklarer hun.
Mange, specielt i 40 års alderen, oplever, at deres børn er blevet så store, at de ikke længere har lige så meget brug for deres forældre. Samtidig ser de deres egne forældre blive gamle. Det afføder tanker som: ’Hvis det skal være, skal det være nu’.
Meningen med arbejdslivet
Hos Svanholm Coaching er det yogalærer, der står øverst på klienternes ønskeliste, sammen med job som body-sds-terapeut og psykoterapeut. Fælles for mange af Gitte Svanholms klienter er drømmen om, at de gerne vil være selvstændige, og at de gerne vil hjælpe andre med at løse de problemer, de selv har stået med.
»Jeg hører ofte fra folk, at dét, der har gjort ondt på én selv, vil man gerne hjælpe andre med. Det giver god mening.«
Netop meningsfuldheden står højt på ønskelisten, når man går i en ny retning.
»Mange vil have meningsfuldhed ind i deres arbejdsliv og vil ikke ’nøjes’ med at være flygtningeven i deres fritid.«
Den nære meningsfuldhed går igen hos mange af hendes klienter, der gerne vil åbne en butik med æstetiske ting, tage en blød uddannelse som psykoterapeut eller massør. Men andre har helt specifikke drømme som f.eks. at arbejde på et rosengartneri eller at åbne et bed & breakfast i Toscana.
»Når folk meget drastisk skifter retning, er det ofte en fase. Ikke for at lyde nedladende, men med tiden kommer der flere nuancer på, og mange finder ud af at kombinere deres nye drøm med noget, de kunne i forvejen. Det kan være sygeplejersken, som tager en uddannelse inden for mindfulness og begynder at arbejde med en kombination af de to uddannelser,« siger hun.
Ofte finder Gitte Svanholm ud af, at der slet ikke er behov for et jobskifte, selv om klienten drømmer om at lave noget andet.
»I begyndelsen af et forløb undersøger vi, hvad ’noget andet’ er. Hvis du f.eks. drømmer om at få mere tid til dine børn, er det måske ikke den rigtige løsning at få din egen virksomhed, hvor du får endnu mere travlt. Måske skal du så hellere gå ned på 30 timer i dit nuværende job,« siger hun.
En anden gruppe, hun ofte råder til at blive i deres nuværende job, er dem, der ønsker at skifte spor på grund af konflikter med kollegerne.
Faktisk er det op imod hver tredje, som Gitte Svanholm møder i sin praksis, der slås med konflikter på arbejdspladsen og derfor ønsker at komme videre.
»Handler det primært om konflikter på jobbet, hjælper jeg mine klienter til at forstå deres egen rolle og se det konfliktmønster, der er på arbejdspladsen. Det kan ofte være dét, der skal til for at hjælpe dem tilbage på job. Ofte skal man selv ændre adfærd, så går resten af sig selv.«
’Jeg har sent fundet dét, jeg skulle’
Flere gange har den tidligere vejrvært på DR Bettina Bjerring skiftet retning. Hun er ikke bange for at forfølge sine drømme og er som 41-årig begyndt at læse til læge.
Af: Marie Varming | btweekend@bt.dk
Foto Nils Meilvang
At skomageren skal blive ved sin læst, har været en sandhed i mange år. Men i dag bevæger man sig gerne fra branche til branche.
Det er noget, Bettina Bjerring kan tale med om. I seks år var hun vejrvært på DR. Før det var hun først ingeniør, siden blev hun kommunikationskonsulent, og i dag er hun på vej i en helt ny retning. Den 41-årige mor til to er begyndt på medicinstudiet. Hun vil nemlig være læge.
»Jeg er nok ikke så typisk,« erkender Bettina Bjerring, da BT Weekend møder hende på en café et lille stykke fra Panum Instituttet, hvor hun har sin daglige gang som medicinstuderende.
Som barn var hun glad for tal og matematik, og indledte derfor sin karriere som eksportingeniør.
»Jeg havde ikke helt gennemskuet, hvilke konsekvenser det ville få at uddanne mig til en stilling inden for det private erhvervsliv, hvor man tjener penge, og målet er at skabe sorte tal på virksomhedens bundlinje. Valget forfølger én – og måske skal man være lidt heldig, hvis man havner på den rette hylde fra begyndelsen og det hele går op i en højere enhed.«
Det lå i kortene, at hun skulle kravle op ad rangstigen og forfølge vejen mod en chefpost.
»Men faktisk ville jeg hellere tættere på mennesker og gøre en forskel,« siger Bettina Bjerring, som derfor begyndte at læse en HD i organisation og ledelse i håbet om at realisere den ambition.
Alligevel blev hun fristet til at prøve sig selv af i et helt andet fag og en anden rolle, da chancen for at blive vejrvært på DR bød sig.
»Jeg har altid haft et øje på tv-branchen. Vejret var min indgang, og én jeg kunne forene mig med i forhold til den faglighed, som meteorologien ville give mig. Oveni havde jeg lysten til at være på og var ikke bange for at sige det, da jeg blev spurgt om det til jobsamtalen.«
Drevet af nysgerrighed
Hun var i mange år glad for jobbet. Kollegaerne var søde, hun var vellidt, og Bettina Bjerring fik sit daglige kick af at gå på skærmen. Men en dag var det alligevel tid til nye udfordringer.
Kort efter landede hun et job på Experimentarium, hvor hun i kraft af den tillægsuddannelse i journalistik, som hun havde taget sideløbende med sit DR-job, skulle formidle viden om forskning og videnskab.
»Mit nye job bestod i at have kontakt med videnskabsfolk og forskere og formidle deres viden ud til den brede befolkning. Jeg blev så fascineret af sundhedsvidenskaben, at jeg besluttede mig for at forfølge dét spor endnu mere. I mødet med forskerne blev jeg igen konfronteret med min lyst til at arbejde med noget, hvor man gør en stor forskel for andre mennesker. Som ung havde jeg haft lyst til at blive læge, men dengang valgte jeg noget andet.«
Men nu var tiden moden.
»De erfaringer, jeg havde fået, gjorde mig bevidst om, hvordan jeg ville bruge resten af mit liv.«
Hun har aldrig været bange for at kaste sig ud i noget nyt.
»Jeg har altid haft en stærk tro på, at noget nok skal lykkes, hvis bare viljen er der. Min vej i livet har ikke været snorlige, men jeg har fået erfaring inden for flere områder og har set, hvordan mennesker arbejder og agerer i mange forskellige situationer. Jeg vil hellere vælge det rigtige, inden det er for sent, end aldrig.
Da muligheden for at læse medicin bød sig – slog hun til – også selvom det ville få konsekvenser.
»At læse og studere i en moden alder betyder for mig, at jeg lever mit liv meget anderledes end mange af mine jævnaldrende. På den måde følger jeg ikke strømmen, men er lidt anderledes. Jeg har børn, familie og forpligtelser, og der er mange ting som går forud for læsningen, som betyder, at jeg konstant har et læsepres, hvor jeg skal finde de ekstra ledige timer til at læse. Endelig er der den økonomiske del, som betyder, at jeg og min familie i nogle år må leve med lidt mindre, end mange af mine jævnaldrende måske gør. Jeg ser det som en investering i fremtiden. Det vigtigste for mig er, at jeg hver dag føler mig meget privilegeret, og at jeg elsker at læse medicin. Så skal det andet nok gå.«
Hun vil ikke afvise, at hun kunne finde på at forene sine studier med et studiejob inden for tv-branchen.
»Det er en anderledes og udfordrende verden, som stadig tiltaler mig meget. Men man skal holde sig for øje, at tv handler meget om det ydre – at du er pæn, smilende og fremstår ’perfekt’, hvilket lægger et større pres på især kvindelige værter, jo ældre man bliver.«
Noget af det, der tiltaler hende ved jobbet som læge, er netop, at det er nogle fundamentalt anderledes egenskaber, der er i spil.
»Elementer som psykologi, respekt for det enkelte menneske, indsigt og empati er alt sammen noget, der tiltrækker mig, og som man kan bruge hele tiden – uanset udseende og alder,« siger Bettina Bjerring.
Som de unge
Hun er en atypisk medicinstuderende. De fleste andre studerende er naturligt nok et andet sted i livet.
»Jeg har accepteret, at jeg er ældre end mine medstuderende, og at jeg er anderledes og måske ikke førstevalg, når der skal vælges læsegrupper. Det er to forskellige verdener, men vi har fagligheden til fælles, og jeg har mange gode og sjove oplevelser med mine medstuderende. Vi er der i bund og grund alle for at dygtiggøre os. Men når man er ung og har sin frihed, har man bare et andet liv og færre forpligtelser, end når man står midt i livet og har familie og børn,« siger Bettina Bjerring, som bor med sin familie nord for København.
Med et lille barn på bare 14 måneder er søvnmangel stadig et issue i hverdagen.
»Ofte er jeg træt, og nogle dage tænker jeg da, at det ville være rart at kunne høste frugten af det arbejde, som jeg allerede har brugt min energi på i de mange år,« siger hun.
Men inderst inde er hun ikke i tvivl om, at hun gør det rigtige.
»Jeg har først sent fundet dét, jeg skulle. Jeg er heldig, at jeg har fået lov til at gå ind ad en dør, der stadig stod på klem.«
