Den tidligere DR-vært Adam Duvå Hall skal være med i dette års udgave af 'Vild med dans.'

43-årige Duvå er dermed den 10. og sidst nydanser i efterårs sæsonen af det populære TV2-program.

Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med den tidligere DR-profil.

»Havde man spurgt mig for nogle år siden, så ville jeg have takket nej. Men timingen var helt perfekt, og nu har jeg ryddet kalenderen for efteråret, så jeg kan lære at danse,« siger han og tilføjer:

»Det kommer til at blive en stor udfordring, men dem, jeg har talt med, siger, at det er det sjoveste at være med til. Alle har de kun haft gode oplevelser med det, og så kommer man også i god form, og det kunne jeg godt trænge til efter sådan en sommer,« siger Adam Duvå Hall til Ekstra Bladet.

Hidtil begrænser hans danseerfaring sig til diskotekets dansegulv en sen nattetime, erkender han, men han glæder sig til at læse at danse de klassiske danse fra programmet.

Adam Duvå Hall arbejder nu for TV3, hvor han er vært på quizprogrammet 'Jeopardy'.