Han har meget at være taknemmelig for: lægen, der sendte ham til scanning, dem, der gjorde plads til operation allerede næste morgen, kirurgen, der mødte ind en time før. Alle dem, der satte sig ud over den lille magelighed. Men frem for alt:

»Min kone. Hun har virkelig været en løvinde for mig,« siger Niels Frid-Nielsen. Med stor taknemmelighed i stemmen.

Enhver, der har haft sygdom inde på livet, ved, at det ikke kun er den syge, der er ramt. Ved, at dét at hele familien kan være sværere end at hele patienten. Dét ved den tidligere DR-vært Niels Frid-Nielsen også.

For, som han skriver i sin nye bog 'I en tynd tråd': 'Hvordan vil vi kunne leve videre til vores dages ende i ligeværdig kærlighed, efter at en hjernetumor i den grad har skilt os.'

Niels Frid-Nielsen har været gift med P1-vært Pia Røn siden 1989. Her er parret på den røde løber i 2015.
Niels Frid-Nielsen har været gift med P1-vært Pia Røn siden 1989. Her er parret på den røde løber i 2015. Foto: Henning Hjorth
Vis mere

Det var hans kone Pia Røn, mangeårig vært på P3 og P1, der råbte vagt i gevær, da Niels Frid-Nielsens personlighed for ni år siden begyndte at forandre sig.

Hende, der insisterede på, at han skulle gå til lægen. Hende, der sad ved hans side, da han kort efter fik beskeden: en tumor i hjernen på størrelse med en mandarin. Og hende, der var dér, da han kom levende ud på den anden side af operationen. Men rollerne havde ændret sig.

Han mødte den ni år yngre Pia Røn på DR's ungdomsredaktion i slutningen af 1980'erne, og i 1989 blev parret gift.

»Det har altid været vigtigt for os at være ligeværdige, men da det her sker, sker der et skred,« forklarer Niels Frid-Nielsen.

For efter operationen blev han ekstremt fokuseret på at bevise for omverdenen, at han var tilbage, mens hun ihærdigt forsøgte at få ham til at passe på sig selv.

»Hun blev en slags behandler og jeg patient. Så at finde det punkt, hvor vi igen er mand og kone, er kærester, hvor det ikke er synd for den ene, er hårdt,« erkender 66-årige Niels Frid-Nielsen og fortsætter:

»Det var Pia, der passede på mig i det her, hende, der var min forbindelse til omverdenen. Men da jeg kom til hægterne igen, var hun fuldstændig overbelastet.«

Men han føler, at de trods alt er kommet gennem de svære år som hele mennesker.

»Jeg tror, at vores held har været vores fag. Vi har snakket dage og nætter om det. Stille og roligt nærmede vi os hinanden igen. Vi har stadig hinanden og passer på de stunder, som vi har. Prøver at leve livet, mens vi kan.«

Men at dét liv også er blevet et andet, har Niels Frid-Nielsen for længst erkendt. Og accepteret. For han har været nødt til at redefinere sig selv.

»Jeg er et helt andet sted nu. Jeg er ikke så meget en spradebasse, som jeg har været,« smiler Niels Frid-Nielsen, som i årtier var DR's kulturelle ansigt udadtil.

I dag har han sadlet om. Er kulturkommentator på såvel DR som Altinget og holder foredrag. Bl.a. for Hjernetumorforeningen.

Livet er blevet mere skrøbeligt, erkender Niels Frid-Nielsen, som i 2012 fik bortopereret en stor kræftsvulst i hjernen.
Livet er blevet mere skrøbeligt, erkender Niels Frid-Nielsen, som i 2012 fik bortopereret en stor kræftsvulst i hjernen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg har et godt liv. Men også et mere alvorligt liv. Det er ikke længere det eneste saliggørende for mig at stå og smile indladende ind i kameraet til familien Danmark.«

»Nu er jeg blevet ham, der går tidligt hjem, ham, der lige tager en lur efter arbejde for at kunne være noget for familien om aftenen. Forløbet har lært mig, hvor dyrebart livet er. Jeg er blevet mere sårbar,« siger han.

Det er hans familie selvfølgelig også.

»Måske er det et livslangt projekt at hele familien. Vi snakker meget om det og er da også nervøse for at åbne op for posen, for der er ting, der gør ondt og er utrolig svære og skrøbelige.«

»Vi sidder ikke på den høje hest og siger 'se, hvor gode vi var'. Men vi føler, at vi er kommet gennem det som hele mennesker, » mener Niels Frid-Nielsen, for hvem én ting trods alt har været en lettelse.

»Det har været en kæmpe trøst for familien og jeg, at det ikke var en livsstilssygdom, men en biologisk fejlslutning, som en tumor i hjernen er,« siger han.

»Nu er den åndssvage tumor, der kom ind i min hjerne, en fælles fjende. Og jo, den har ødelagt en masse for os.«

»Men det er ikke noget, som jeg har gjort mod min familie, fordi jeg var skødesløs. Og friheden fra den skyld, der kunne have ædt mig op, er en kæmpe lettelse.«