»Porno betaler bedre end Disney.«
Sådan siger Maitland Ward, der blev kendt i serien 'Boy Meets World', som blandt andet blev sendt på Disney Channel i 1990'erne.
Hvis folk snakker dårligt om porno, tager hun det med et smil. Det fortæller hun til The Daily Beast:
»Når folk siger 'hun er begyndt at lave porno', så begynder jeg at grine, fordi det er en god ting. Jeg tjener flere penge nu,« siger 42-årige Ward til mediet.

Den tidligere Disney-skuespiller fortæller, at hendes karriere ændrede sig ved et tilfælde.
Ændringen skete helt præcist i 2013, da Maitland Ward postede et billede på de sociale medier, hvor hun ikke havde ret meget tøj på.
Herefter opdagede hun, at der var interesse for hendes billeder på flere platforme som eksempelvis 'Snap Chat', 'Fans Only' og 'Patreon'.
»Jeg var den mest populære voksne på Patreon i 2018, og det gav mig noget magt, jeg ikke kunne få i studiet.«
Ward tilføjer, at hendes rekord på 'Fans Only' er på hele 415.000 kroner på en måned.
Hun begyndte efter billederne at lave videoer, der i første omgang kun var med andre kvinder.
Maitland Ward har ingen planer om at stoppe med at lave porno, og hun siger, at det 'føles naturligt', mens hun har flere projekter i støbeskeen.
'Boy Meet World' løb over skærmen fra 1993 til 2000, og der blev produceret syv sæsoner.

