Den kendte tv-kok Thomas Rode har måttet opgive et af sine projekter.

Efter fire på markedet er han og partnerne, Kristian Ørnstrup Justesen og Jens Kasper Canth Andreasen, nemlig nødt til at erklære deres online madmarked rigtigmad.dk for konkurs.

Det oplyser selskabet i et opslag på Instagram, der indledes med teksten:

'Et af Danmarks førende online-madmarkeder, der sælger økologiske delikatesser og færdigretter, er desværre taget under konkurs mandag 24. januar 2022. Den tidligere ledelse og ejerkreds arbejder nu ihærdigt sammen med kurator for at redde værdier og arbejdspladser.'

Årsagen til konkursen er blandt andet en hård priskonkurrence inden for segmentet, skriver de videre. Og derfor har de set sig nødsaget til at indlevere en konkursbegæring til Skifteretten i Roskilde.

I opslaget udtaler Thomas Rode, at han er stolt af projektet.

'Ambitionen med Rigtigmad.dk var at give den kvalitetsbevidste forbruger et overskueligt udvalg, hvor man ikke skulle tænke over, om maden indeholdt kemikalier eller tilsætningsstoffer. Vi er meget ærgerlige over, at rejsen for os stopper her – men samtidig stolte af det, vi har nået.'

Se opslaget herunder: