Thomas Evers Poulsen har siddet i callcenteret til 'Knæk Cancer'-indsamlingen adskillige gange.

I år er derfor ingen undtagelse. Noget er dog ændret.

»Nu er det kommet endnu tættere på i år, fordi jeg har mistet min svigermor i år,« fortæller den 43-årige danser.

»Så det har været en meget særlig uge, den her. Man har bare lidt en underlig fornemmelse i kroppen.«

Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson har været kærester siden december 2015.
Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson har været kærester siden december 2015. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Udover at have mistet sin morfar som helt lille, er det Thomas Evers Poulsens første møde med det at være pårørende til en kræftramt.

»Det, at se min kæreste og hans fem søskende miste deres mor, har været fuldstændig forfærdeligt. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvis det var min egen mor,« lyder det fra ham.

På trods af, at det kommer meget tæt på i en uge som 'Knæk Cancer'-ugen, så er det fortsat vigtigt for Thomas Evers Poulsen at hjælpe til på en aften som i aften - og især vigtigt, at samle en hel masse penge ind. Gerne flest af alle.

»For mig går der sport i den. Jeg er jo et konkurrencemenneske, så jeg skal have flere på listen end alle de andre,« fortæller han.

Og danseren er ikke bleg for at valse udenom reglerne for at nå sit mål.

»Jeg holder simpelthen ikke nogen pause, når de andre får at vide, der skal holdes pause – – så fortsætter jeg,« indrømmer han.

»Man kan jo godt kalde det snyd, men hallo – vi skal have samlet så mange penge ind, som muligt!«