Vild med Dans-aktuelle Thomas Evers Poulsen var betaget af Kirsten Siggaard som barn og fremførte Melodi Grand Prix i alle frikvartererne. Da han var 18-19 år nåede han frem til det, som mange andre godt vidste - at han ikke var til piger.

1. Fik heldigvis en søster

Det første, jeg husker, er, at jeg sad på skødet hos far, da jeg var næsten syv år gammel. Jeg var blevet passet hos nogle venner, mens min mor havde været på hospitalet, hvor hun fik kejsersnit og min søster kom til verden. Jeg ønskede mig helt vildt en søster og min far skulle overbringe mig nyheden. Han sagde: »Du har fået en lillebror«, og det bragte mig helt ud af fatning – jeg begyndte at tude, for jeg ville bare ha’ en lillesøster. Sådan kunne min far godt li’ at lave lidt sjov en gang imellem, men jeg syntes ikke, det var sjovt den dag.

2. Klippet som Kirsten Siggaard

Jeg blev klippet på samme måde som Kirsten Siggaard, fordi jeg var fuldstændig vild med hende og Søren tilbage i børnehaveklassen i 84-85. Og vi børn legede Melodi Grand Prix i hvert eneste frikvarter – med udklædning og hele molevitten. Det tog så meget overhånd, at det var oppe på forældremødet at nu skulle vi stoppe. Det blev besluttet, at vi skulle lave en afsluttende session og finde på noget andet. Jeg kom senere til at stå på scenen sammen med Kirsten Siggaard i forbindelse med et omrejsende Tivoli – og så var det ekstra specielt, da jeg fik lov til at danse med hende sidste år i Vild med dans. Jeg var vild med ’Det lige det’, og ’Sku’’ du spørge fra nogen’.

3. Mobbet fordi jeg gik i rent tøj

Det er rigtigt, at Kirsten Siggaard engang havde mellemrum mellem sine fortænder, og det havde jeg også, indtil jeg fik bøjle på, men nu har ingen af os det. Som barn var jeg en glad dreng, en virkelig danser. Der var så meget gang i mine fødder, at jeg havde svært ved bare at gå almindeligt. Når jeg nåede hen til en dørkarm, fik den lige en svingom. Når vi var ude, tror jeg, mine forældre syntes, det var pinligt. Min far var typograf på dagbladet Information, og min mor var køkkenchef på centralsygehuset Nykøbing Falster. Jeg kom tit med hende på arbejde, og det var nok der, jeg fik ideen til at give mig i kast med at lave mad. Jeg blev opdraget til at lære, hvordan man skulle opføre sig. Jeg skulle sørge for at se ordentligt ud og have rent tøj på, og det var faktisk en udfordring for mig, da jeg kom til København, hvor jeg blev mobbet, fordi jeg havde rent tøj på.

4. Den første turnering

Her var jeg 12 og med min dansepartner Christina Dindler i vores første turnering som juniordansere. Det var i Blovstrødhallen. Her havde jeg fået bøjle på, selvom skoletandlægen ikke mente, det var nødvendigt – men heldigvis tog mine forældre mig med på tandlægehøjskolen, hvor de havde en anden mening om den sag.

5. Passede ikke ind i skolen

Da vi flyttede til København i 1988 og jeg kom på Randersgade Skole, var jeg meget anderledes i forhold til de andre, fordi jeg havde rent tøj på og dansede. Jeg ejede ikke et par cowboybukser, og det blev jeg mobbet for, så jeg måtte af sted til Frøkjær og købe nogle. De viste sig at være af det forkerte mærke, nemlig Wrangler, så jeg måtte til Route 180 ved Ikea og købe et par Diesel. Jeg havde det ikke godt i folkeskolen. Jeg var vant til kæft trit og retning fra den privatskole, jeg kom fra, men det var der bestemt ikke derinde. Jeg befandt mig bedre under faste rammer, havde aldrig prøvet at pjække eller lade være med at aflevere en opgave, men det var naturligt at gøre derinde. Jeg havde ikke nogen venner på skolen, der var aldrig nogen på besøg hos mig, og jeg snakkede mere med pigerne end med drengene. Jeg søgte væk i dansen, det var der, jeg var god til noget og havde mine venner. Jeg var rigtig god i faget hjemkundskab, de andre gik det ikke så godt i. Det var først, da jeg kom på Bagsværd Kostskole, at en lærer fandt ud af, hvordan jeg skulle undervises. Der kom jeg til at gå fra syvende klasse, og det fik mig til at stige to karakterer.

6. På bilferie

Vi tog altid på bilferie i fars Mazda og var her i Schweiz foran en eller anden statue. Jeg havde mine cykelshorts på og en lille T-shirt. Jeg har kun gode minder fra bilferierne, vi sad på bagsædet og hyggede os og havde en holder til alle vores tuscher, papirer og spil på bagsiden af forsæderne.

7. Boede ved Fælledparken

Da vi emigrerede til København, fordi min mor blev køkkenchef på Rigshospitalet, flyttede vi ind i funktionærboligerne, der lå lige ud til Fælledparken. Vi gik fra at bo i hus til at bo i lejlighed, men det var ikke et problem med den flotte udsigt uden for altandøren. Når det var 1. maj, var jeg i Fælledparken og samle flasker, og det gav mig mange lommepenge. Jeg havde en indkøbsvogn, jeg kørte rundt med, og tit blev jeg bedt om at sige ’rødgrød med fløde’, for at få lov til at få de tomme flasker. Billedet er fra da jeg var med søster i Tivoli.

8.Sprang sent ud

Jeg er meget fin i tøjet her, jeg husker, jeg købte det tøj, fordi vi skulle fejre min fars 50 års fødselsdag på Samos. Ja, mine tænder er meget hvide, selvom de altid har været dårlige. Mange spørger mig, om jeg bleger mine tænder, men det har jeg aldrig gjort. Jeg er godt nok meget brun, men der er ikke snydt med farven. Mange havde regnet ud, at jeg ikke var interesseret i at blive kærester med damer, men det tog lang tid, før jeg selv indså det. Jeg var 18-19 år før det var tilfældet. Min mor siger, at det havde hun ikke regnet ud, men alle mulige andre mente det, og det var også det, jeg blev mobbet med i skolen. I dag er det blevet mere almindeligt. I dag springer mange jo ud virkelig tidligt.

9. Kald mig bare Evers

Fra syvende til tiende klasse blev jeg kaldt Skipper, fordi der var så mange, der hed Thomas. I dag kaldes jeg ofte bare Evers. Jeg lystrer, når folk siger Evers.

10. Gik godt på dansegulvet

19: Vicki Thybo og jeg fik her Gunnar Nu Hansen legatet – og året før fik vi Hydro Texaco legatet. Dansen var virkelig begyndt at flaske sig, vi havde været til VM, og jeg var flyttet hjemmefra som 17- årig og boede ovre i Aarhus, hvor jeg også tog min uddannelse. Vi lå nummer ét i ynglingerækken i Danmark og blev nummer ni i VM i latin – den bedste placering for Danmark i mange år.