»Britt er Britt, og der er kun én som hende. Man finder ikke hendes lige,« siger Thomas Evers, da B.T. møder ham til gallapremieren på Løvernes Konge.

Britt Bendixen, som var en af de fire dommere i Vild Med Dans, har sagt farvel til udsendelsen, da hun er syg og skal opereres i hjertet.

»Jeg har kendt hende siden, jeg var 10 år, jeg var i praktik hos hende, da jeg gik i folkeskole, så jeg har kendt hende i mange år.«

Men det var først, da han var med i Vild Med Dans i 2005, at de to rigtig kom ind på livet af hinanden.

Han griner højt, da han bliver spurgt, hvad han husker bedst gennem tiden med Britt Bendixen.

»Der er kommet mange guldkorn ud af hendes mund, men også ting, hvor man tænkte: 'Hvad sagde hun?'« siger han og rynker brynene.

»Ordene flyver ud, og det er den spontanitet, jeg kommer til at savne. Den har de andre dommere ikke. De har mere hold på sig selv.«

Han husker et mindeværdigt øjeblik, der stadig står klart og drejer et lille smil på sine læber, da han begynder at fortælle:

Silas Holst havde taget familien med på den røde løber for at se den nye version af Løvernes Konge.
Silas Holst havde taget familien med på den røde løber for at se den nye version af Løvernes Konge. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere


»Hun sagde engang til Mia Lyhne og mig i et juleprogram, at vi passede godt sammen, fordi vi havde store ansigtsflader - okay, tak for det,« griner han.

Han kommer i tanke om endnu en anekdote:

»Pernille Højmark og jeg havde danset Jive og knoklet hele ugen for at få det til at se godt hun. Men Britt sagde: 'Sjovt så det ud, men kønt var det ikke.'«

»Man kan ikke erstatte hende, og det bliver en helt ny stil, hvis der kommer en ny dommer.«

Også Silas Holst kommer til at savne den excentriske dommer med de mange sjove bemærkninger.

»Det er frygteligt for Britt, og det vigtigste er, at hun kommer sig. Men hun er jo bare Vild Med Dans, jeg kan slet ikke forestille mig at lave det uden hende,« siger han.

Det er nogle store sko, der skal fyldes ud, hvis der kommer en ny dommer, som skal tage Britt Bendixens plads, mener han.

»Det bliver meget mærkeligt, og jeg tror, der kommer til at mangle en ildsjæl, man ved jo aldrig, hvad der kommer ud af munden på hende. Det er også det, der er så skønt ved det program,« afslutter han.