For to uger siden kom det frem, at Kristian Jensen havde forladt sin kone gennem 21 år, fordi »kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styre,« som han selv forklarede.

Venstre-politikerens kærlighed havde nemlig fundet vej til sangerinden Pernille Rosendahl, som han har kendt i en længere årrække.

Pernille Rosendahl nåede at være dommer i det populære sangprogram X Factor i alt tre gange - to af gangene sad hun i dommerpanelet med Thomas Blachman.

Så da B.T. tirsdag var til pressemøde i forbindelse med den kommende sæson af programmet, benyttede vi lejligheden til at høre, hvad han tænker til sin tidligere kollegas nye forhold.

Kristian Jensen (V) skal skilles fra sin kone Trine Overmark Jensen, fordi han nu danner par med den tidligere X  Factor-dommer Pernille Rosendahl.
Kristian Jensen (V) skal skilles fra sin kone Trine Overmark Jensen, fordi han nu danner par med den tidligere X  Factor-dommer Pernille Rosendahl. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det er et kønt, kønt ungt par,« siger han og fortsætter:

»Så held og lykke til dem. Det er altid dejligt, når folk kan finde kærligheden.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt han blev overrasket over at læse, at Pernille Rosendahl og Kristian Jensen er blevet et par, svarer han følgende:

»Nej, det gjorde jeg ikke. Han er en køn mand.«

I kølvandet på Kristian Jensens brud med hustru Trine Overmark Jensen, begyndte der at florere screenshots på de sociale medier, hvor nogle spekulerede i, hvorvidt Kristian Jensen havde flirtet med Pernille Rosendahl for flere år siden.

»Jeg følger ikke med i rygter, så det ved jeg ikke noget om,« siger Thomas Blachman og fortsætter:

»Men altså, hvad fanden rager det også mig? Hvad rager det egentlig nogen?«

Pernille Rosendahl var dommer i sæson 3, 4 og 5, da programmet blev sendt på DR.

(ARKIV) Thomas Blachman og Pernille Rosendahl var dommere sammen i to sæsoner. Her står de med meddommeren Cutfather.
(ARKIV) Thomas Blachman og Pernille Rosendahl var dommere sammen i to sæsoner. Her står de med meddommeren Cutfather. Foto: Torkil Adsersen
Vis mere

De sidste to sæsoner var med Thomas Blachman og Cutfather.

For andet år i træk bliver det nu TV 2, som danskerne skal tænde for, hvis de vil se X Factor, som er nået til sæson 13.

Tv-kanalen sender det første afsnit af den nye sæson den 1. januar 2020 klokken 20.00.

Udover Thomas Blachman i dommerpanelet har der også været genvalg til Oh Land og Ankerstjerne.