»Det er de unge menneske, der lider det største tab lige nu. De ender med at blive nogle hensynsmaskiner, blege, iltfattige, demotiverede og uinspirerede.«

Thomas Blachman er ikke i tvivl. Den her coronanedlukning går værst ud over de unge.

»Jeg er en maskulin karakter, forstået på den måde, at jeg tænker på alle andre før mig selv. Nedlukningen gør ikke den store forskel for mig, men det er en stor forandring for alle dem, som jeg føler, at jeg har en pligt til at passe på – ikke mindst de tre børn, jeg har,« fortæller den 57-årige musiker og 'X Factor'-dommer til B.T.

Men en fuld genåbning står ikke umiddelbart for døren. Det står klart, efter statsminister Mette Frederiksens seneste opslag på Facebook.

X-Factor dommer Thomas Blachman. Pressemøde med dommerne på X Factor 2020 på Nimb i København, tirsdag den 17. december 2019. 'X Factor' 2020 har premiere onsdag 1. januar på TV 2 og TV 2 PLAY.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
X-Factor dommer Thomas Blachman. Pressemøde med dommerne på X Factor 2020 på Nimb i København, tirsdag den 17. december 2019. 'X Factor' 2020 har premiere onsdag 1. januar på TV 2 og TV 2 PLAY.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Nu hvor smitten er lavere, er det stadig eksperternes entydige vurdering, at der ikke er plads til en fuld genåbning.«

Eksperter anbefalede i januar, at afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelser kommer tilbage før studerende på videregående uddannelser.

Derudover anbefalede de, at udendørs kulturinstitutioner og udendørs idræt åbner før indendørs.

Men ifølge Thomas Blachman er det ved at være for sent på nogle punkter.

»Altså undskyld mig, men hvad fanden er det også for noget amatørisme,« siger han og fortsætter:

»De unge skal have deres liv tilbage, og de skal kunne hænge ud med deres venner. Det er forår, og der er forelskelser, de kommer aldrig igen.«

Den altid velklædte 'X-Factor'-dommer mener, at det hele kan bunde i vaccinering.

Eller i hvert fald mangel på samme. For hvis man havde været hurtigere ude med vacciner, så kunne en større genåbning blive en realitet.

TV 2 præsenterer det nye dommerhold i 'X Factor 2021' på et pressemøde i Marketenderiet i Valby. Holdet er Thomas Blachman, Oh Land og DJ Martin Jensen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
TV 2 præsenterer det nye dommerhold i 'X Factor 2021' på et pressemøde i Marketenderiet i Valby. Holdet er Thomas Blachman, Oh Land og DJ Martin Jensen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det får store omkostninger, fordi man nosser i det her vaccinering og ikke bare får det fikset lige som i Israel.«

»De unge skal ud og hænge ud med de unge, og så må de sgu vente med at se de gamle. Det tror jeg, de gamle kan forstå.«

Thomas Blachman er igen aktuel i 14. sæson af den danske version af sangprogrammet 'X Factor', der sendes på TV 2.

Her har han fået grupperne, hvor han blandt andet selv har sammensat to af grupperne, der er videre til de første liveshows.