Den amerikanske skuespiller Johnny Galecki skal være far.

Den glædelige nyhed oplyser han og den 22 år yngre kæreste, Alaina Meyer, på det sociale medie Instagram.

'Vi er vildt begejstrede over at kunne meddele, at vi snart kan tage imod en lille i denne skøre og fantastiske verden.' Sådan begynder opslaget.

Samtidig beder den 44-årige skuespiller om, at man respekterer deres privatliv i denne lykkelige stund.

'Der er i sandhed kærlighed derude. Vi håber, at vores vil være en glød for jeres, da vi føler, at jeres er en glød for vores,' slutter han med at skrive.

Johnny Galecki og Alaina Meyer offentliggjorde deres forhold på de sociale medier i september. To måneder senere mødte de op på den røde løber sammen til et awardshow.

Og nu venter det forelskede par et barn. Det fremgår dog ikke, hvor langt henne Alaina Meyer er i sin graviditet.

Galecki fik sit helt store gennembrud i tv-serien 'The Big Bang Theory', der startede i 2006. Her spiller han Leonard Hofstadter, der dater Penny (spillet af Kaley Cuoco). Ud over 'The Big Bang Theory' har Johnny Galecki medvirket i den kendte serie 'Roseanne'.