Mange kender hende som Sarah Connor i de to første 'Terminator'-film.

Men bag kameraet blev den berømte skuespiller Linda Hamilton træt af Hollywood-ræset og skiftede det ud med en roligere tilværelse.

Den 62-årige skuespiller fortæller til New York Times, at hun er flyttet til New Orleans, hvor hun lever en mere stille tilværelse for sig selv. Hun har nemlig ingen mand og har ikke haft sex i 15 år.

Og det er præcis, som hun ønsker det skal være.

Her ses Linda hamilton ved en begivenhed for den nye Terminator-film, som fandt sted i sommers (Photo by Chris Delmas / AFP)
Her ses Linda hamilton ved en begivenhed for den nye Terminator-film, som fandt sted i sommers (Photo by Chris Delmas / AFP) Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

»Jeg elsker min alene-tid, som ingen du nogensinde har mødt,« forklarer hun og forsætter:

»Jeg har levet i cølibat i 15 år. Man taber tidsfornemmelsen, fordi det ikke betyder noget - eller det gør det i hvert fald ikke for mig. Jeg har et meget romantisk forhold med min verden hver dag og folkene, der bor i den.«

Stjernen var tidligere gift med instruktøren bag 'Terminator'-filmene, James Cameron. De blev skilt i 1999.

For fire år siden valgte Hamilton at rykke teltpælene op og rykke fra Los Angeles til New Orleans.

Her ses Linda Hamilton med James Cameron, da han vandt en masse oscars for filmen 'Titanic'. Parret blev skilt i 1999. Cameron er ikke instruktør på den nyeste Terminator-film, men vil være producer på den. AFP PHOTO/Vince BUCCI. VINCE BUCCI / AFP
Her ses Linda Hamilton med James Cameron, da han vandt en masse oscars for filmen 'Titanic'. Parret blev skilt i 1999. Cameron er ikke instruktør på den nyeste Terminator-film, men vil være producer på den. AFP PHOTO/Vince BUCCI. VINCE BUCCI / AFP Foto: VINCE BUCCI
Vis mere

Hun blev træt af alt det postyr, der findes rundt omkring i den californiske filmby Hollywood.

På bare fire år i New Orleans har hun lært folk meget bedre at kende, end hun gjorde på årtier i den californiske filmby, fortæller hun.

Foruden at have skåret mænd, sex og Hollywood-livet fra, har hun også for en stund lagt skuespillet på hylden.

Nu er hun dog snart klar i den nye film 'Terminator: Dark fate'.