Den 49-årige Aller-direktør afslører en af ubehagelige hemmelighed i sin nye bog ’Til min datter’. Blot 16-17 år gammel blev hun forsøgte voldtaget af en langt ældre mand.
Da Pernille Aalund var midt i sine teenageår fik hun smag for at gå i byen med de ældre generationer, specielt dem af det modsatte køn, men en aften endte det fatalt. Det fortæller hun i sin endnu ikke udkomne bog ’Til min datter’.
Efter en lang nat på det hedengangne diskotek Anabels, ville Pernille Aalund hjem til Karlslunde. Én af mændene, i 30’erne/begyndelsen af 40’erne, tilbyder at hjælpe med at finde en vogn, men det lykkes ikke, og i stedet ender de hjemme i hans lejlighed.
- Det var dumt, det kan jeg sagtens se, men jeg var naiv og tænkte, at det kunne der ikke ske noget ved. Han tilbød, at jeg kunne overnatte, og jeg sagde ja tak. Det var endnu mere dumt. Jeg var beruset, smed tøjet på gulvet, lagde mig i sengen, i det jeg troede var et gæsteværelse, og faldt øjeblikkeligt i søvn, fortæller hun i bogen.
Men senere på natten vågner hun.
- Jeg lå på maven og vågnede ved, at han lå oven på mig, holdt mine hænder i et fast greb og forsøgte at trænge ind i mig. Jeg gjorde modstand, forsøgte at vende mig om – at komme fri. Vi kæmpede i et stykke tid, men jeg fandt hurtigt ud af, at han var meget stærkere end jeg. Der løb tusind tanker igennem mit hoved, husker hun.
- Jeg kunne ikke rigtigt trække vejret og fik det lidt klaustrofobisk, men allermest fyldte tanken om, at han ikke skulle få lov. Jeg var smidig og stærk, og jeg klemte mine ben og baller sammen så hårdt, jeg kunne, og så lå jeg ellers musestille, mens han masede rundt. Det lykkedes ikke for ham. Han havde sædafgang ud over min bagdel og rullede ned forpustet og svedig på sengen ved siden af mig, berette hun.
Bagefter går hun ud på badeværelset. Fylder badekarret og sænker sig ned i vandet og begynder at vaske sig ren.
- Jeg var ikke bange – jeg var rasende. Det hele kogte i mig, og jeg havde lyst til at slå ham ihjel. Det var en voldsom følelse, som jeg senere brugte lang tid på at tænke over, skriver hun.
Og mens hun sidder der kommer han bogstaveligt talt krybende ud til hende.
- Han var ynkelig og dum at se på. Der var langt fra den eftertragtede levemand, der havde styret diskoteket tidligere på aftenen, og denne patetiske mandsling. Jeg foragtede ham inderligt, og det bølgede mod ham fra hele min krop. Han messede: ’Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld’.
Bagefter følger han hende ud af lejligheden, ned på gaden. Men hun møder ham af og til efterfølgende.
- Senere mødte jeg ham ved flere lejligheder. Jeg behøvede bare at se på ham, så krøb han under mit blik. Han kryber stadig.
Bogen ’Til min datter’ udkommer på Politikens forlag mandag 2. april
