En 23-årig mand fra Florida er blevet anholdt efter et indbrud i popstjernen Taylor Swifts hjem i New York.

Det er samtidig ikke første gang, at stalkeren har brudt ind i sangerens hjem.

Det skriver Billboard.

I det seneste tilfælde havde stalkeren, Roger Alvarado, klokken halv tre om natten angiveligt kravlet op på en stige og op på anden etage, inden han havde smadret en glasdør for at komme indenfor.

Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Taylor Swift var dog ikke hjemme.

Billboard skriver også, at det mindst er tredje gang, at stalkeren er blevet fundet i hjemmet i New York.

Den 23-årige mand har således senest været seks måneder bag tremmer for en episode i april sidste år, hvor han også brød ind i den 29-årige stjernes hjem. Her havde man fundet ham i Swifts seng, efter han også havde brugt hendes bad.

Tilbage i februar 2018 blev han også arresteret. Denne gang var det for at være smadre hoveddøren i hjemmet med en skovl. Heller ikke i de to tilfælde var popstjernen hjemme.

Taylor Swift har ikke selv været ude og kommentere på historien.