Taylor Swift er nomineret i alle store kategorier, når årets store musikalske prisuddelingshøjdepunkt finder steder på søndag

Men popdronningen over dem alle må tage til årets Grammy-show alene – Travis Kelce, kæreste og NFL-stjerne, tager ikke med til Los Angeles.

Det bekræfter han selv ifølge Rolling Stone i programmet 'The Pat McAfee Show'.

Og han har egentlig en ganske god grund.

»Jeg ville ønske, at jeg kunne støtte Taylor til Grammy-showet og se hende vinde hvert eneste pris, hun er nomineret til, men ...,« lyder det:

»... uheldigvis skal jeg forberede mig til den her gode gamle Super Bowl, og vi har en uge.«

I søndags spillede Travis Kelce sig således med sit hold, Kansas City Chiefs, i årets store footballfinale, der altså afvikles en uge efter Grammy-prisuddelingen, søndag 11. februar.

Den kræver altså alt fokus fra den berømmede tight end.

Travis Kelce og Taylor Swift.
Travis Kelce og Taylor Swift. Foto: Patrick Smith/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Taylor Swift var i øvrigt på tribunen, da Super Bowl-pladsen blev sikret, og det har hun været mange gange i denne sæson, hvor parret er blevet USAs måske mest omtalte.

Men vil popstjernen så omvendt også være på plads til Super Bowl?

Ja, det er endnu et ubesvaret spørgsmål.

For i næste uge genoptager Taylor Swift sin enormt populære Eras Tour i Japan, hvor hun har hele fire koncerter i Tokyo 7., 8., 9. og 10. februar.

Hun kan teknisk set derfor godt nå at flyve fra den japanske hovedstad til Las Vegas, hvor finalen spilles – for først 16. februar skal hun herefter igen på scenen, i australske Melbourne.

Det er der endnu ingen oplysninger fremme om.

Taylor Swift har tidligere vundet 12 Grammy-priser. Travis Kelce har vundet Super Bowl to gange før.