Sylvester Stallone har et meget karakteristisk udseende, som sikkert har spillet ind i den type roller, han er blevet tildelt.

Derfor kunne man også sagtens have forestillet sig, at fans måske ville stejle ved en markant forandring. Det er bare ikke tilfældet, viser det sig.

Action-helten har nemlig for nyligt postet en video på Facebook, hvor han har droppet de mørke lokker, og nu viser sig med en sølvmanke og et tæt gråt skæg.

I videoen kommer han med et indspark til, hvordan man holder sin motivation oppe, men nogle af følgerne bider mere mærke i, at han har skiftet hårfarve.

'Jeg elsker de grå lokker,' lyder det fra en bruger, som bliver bakket op af flere andre.

'Jeg elsker din stil - gråt hår, frisuren og skæg. Behold det,' lyder opfordringen fra en anden.

I videoen, lyder rådene fra den 73-årige 'Rambo'-stjerne, at man skal blive ved med at kæmpe.

'Nogle gange så vågner jeg og føler mest for at lave ingenting. Bare at slappe af. Bare for at være ærlig. Hvis der er nogen, der påstår de ikke har det sådan, så lyver de,' lyder det videre i opslaget.

'Så ruller man måske over på den anden side, bliver en lille smule gnaven på dig selv og indser at for at nå nogen vegne, er man nødt til at indbetale på sin konto for ting, man vil opnå.'

Sylvester Stallone har tidligere været gift med danske Brigitte Nielsen.

De endte med at være gift i 19 måneder, og deres skilsmisse blev tæt dækket af pressen.

Brigitte Nielsen har i dag et godt forhold til sin eks-svigermor, som hun stadig kan tale med.