Sangerinden fra det britiske 'X-factor' åbner nu for første gang op om en skoletid, hvor hun blev mobbet af andre elever og slået af lærerne

Susan Boyle fortæller om en barndom, der stort set var lykkelig indtil hun blev sine klassekammeraters yndlingsoffer.

- De plejede at slå til mig og se om de kunne få mig til at græde. Der er intet værre end, at andre mennesker har magten over dig i kraft af at kunne mobbe dig. Jeg troede ikke, at jeg kunne stole på nogen, og det gjorde mig til den evige syndebuk,' siger Susan Boyle til det britiske OK! Magazine. Hun blev kendt som den grimme ælling fra det britiske 'X-factor', da Susan Boyle imponerede alle med en sangstemme, der stod i skarp kontrast til sit udseende.
 
Hun fortæller også, at hun ikke havde let ved at få venner, fordi hendes jævnaldrende ofte gjorde nar af hende. Også lærerne var efter hende, fordi hun havde indlæringsvanskeligheder og ikke var nogen lærenem elev. Dagligt fik hun tæsk med et bælte, fordi hun ikke kunne tie stille.

- Jeg er bare en lille smule langsommere til at fatte ting end andre mennesker. Så du bliver ladt tilbage i et system, der bare vil hurtigt igennem tingene. Det var det, jeg følte skete med mig, siger hun i interviewet. 

Sangen blev derfor den store flugtvej for Susan Boyle, der beskriver det 'som det eneste hun var god til'.

- Det var en fuldstændig følelsesmæssig forløsning. Jeg havde et lille handicap og i stedet for at sige: 'Okay, jeg har dette handicap' og dvæle ved det, så fandt jeg i stedet mine kompetencer og fokuserede på dem i stedet.' 

Det er valg er der mange, som er glade for, hvis man skal tolke ud fra sangerindens salgstal. Susan Boyle har et nyt album på gaden i den kommende fremtid, og den er allerede på forhånd blevet bestilt i over 100.000 eksemplarer af købelystne fans i Storbritanien.