Den 23-årige popstjerne Zara Larsson har gjort kometkarriere, men den store opmærksomhed omkring sangerinden har haft personlige konsekvenser.

Den svenske sangerinde har på trods af sin unge alder været en vigtig stemme for feminisme og en friere seksualitet. Hun har dog på det seneste trukket sig lidt tilbage, og der har været meget stille omkring popstjernen – indtil nu.

I et meget ærligt interview med 'Sommer på P1' i Sveriges Radio åbner hun op en tid, hvor hun har kæmpet med psykiske problemer og et stort traume.

Dele af interviewet er gengivet af Dagbladet.

Zara Larsson.
Zara Larsson. Foto: JASON SZENES
Vis mere

»Jeg forstår på en eller anden måde ikke, at jeg selv har beskæftiget mig med voldtægtsmænd. At jeg selv er blevet voldtaget,« siger en ærlig Zara Larsson i interviewet med radiostationen og fortsætter:

»Det, der aldrig før har føltes som et traume, kommer nu senere i livet og medfølger tårer og skyldfølelse, når jeg er i samvær med andre mænd, der ikke tvinger en til at have sex.«

Zara Larsson kommer ikke ind på, hvornår den påståede voldtægt fandt sted, og det vides ikke, om hændelsen er politianmeldt. Hun fortæller i stedet om, hvordan hun har fortrængt den traumatiske hændelse indtil nu.

»At det, der aldrig føltes som et traume før i dag, viser sig nu som en panikfølelse, så snart jeg ser mit navn i en avisoverskrift, eller når mit navn trender på Twitter. Pulsen stiger, håndfladerne er våde. Jeg føler, at jeg ryster, jeg får ondt i maven,« fortæller hun.

Zara Larsson fortæller også i interviewet, at det at blive en verdensstjerne har gjort, at hun savner, hvem hun var, og at hun ikke længere kan genkende sig selv.

Selvom den svenske stjerne har været igennem en hård tid i sit liv, kunne hun sidste sommer komme med den glædelige nyhed, at hun har fundet en kæreste, som hun indtil videre ikke er klar til at fortælle, hvem er.