Kat Stephie Holst blev kendt som den ene del af poptrioen 'Sukkerchok', hvor hun blandt andet sang om hjertets kvaler.

Personligt har Stephie meget at glæde sig over, når det kommer til kærligheden i disse dage, skriver Se og Hør.

Her fortæller hun, at hun er fyttet sammen med sin kæreste, som hun ikke har dannet par med så længe.

»Han er skidesød, dejlig og helt perfekt. Og lækker. Det er rigtig dejligt. Det er fedt at møde en, som man minder om,« siger hun til bladet og uddyber:

»Vi er ret ens på flere områder. Han kan også godt lide at please den anden i forholdet. Han har nogle fede værdier, ingen tatoveringer, ryger ikke og har ikke taget stoffer. Alle de ting, som jeg går rigtig meget op i.«

I november sidste år sluttede 34-årige Kat Stephie Holst sit ægteskab med sin eksmand, og i den forbindelse skrev hun en mail til B.T.

'Ikke alle ting her i livet er lige nemme, og for de fleste er det at gå fra hinanden desværre et tabu og et nederlag,' skrev Kat Stephie Holst og hendes eksmand, Lars Godbersen, og fortsatte:

'Vi har for noget tid siden taget beslutningen om ikke at skulle være sammen længere, men denne beslutning har - helt aparte - været rigtig nem for os,' skriver de.

Sukkerchock i Tivoli. Kat Stephie Holst, Malene Qvist og Simone Cameron.
Sukkerchock i Tivoli. Kat Stephie Holst, Malene Qvist og Simone Cameron. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

De afslørede, at grunden til deres brud skulle findes i en årsag, som mange par oplever med årene.

Hun og eksmanden, Lats Godbersen, der er leder for det kendte børneartistshow Flying Superkids, voksede simpelthen fra hinanden.

'Vi er blevet opmærksomme på, at vi stille og rolig har bevæget os i hver sin retning. Vokset fra hinanden, som man så fint siger. Vi vil forskellige ting, og så er det klogt at sige tak for denne gang,' lød det.

Kat Stephie Holst er nu flyttet sammen med sin nye kæreste, Michael, i Nordsjælland. De to har mødt hinanden på Tinder.

Kat Stephie Holst har delt billeder på sin Instagram-profil af hende og kæresten, Michael. Blandt andet et fra en spatur, de to havde sammen, som man kan se længere oppe i denne artikel.