En markant spiller er tilbage, og han er klar til at indtage sin gamle plads og partner i villaen.

Glæden er stor i aftenens afsnit af ‘Ex on the Beach’, da et velkendt ansigt kommer tilbage i villaen, men det er ikke glæde hele vejen rundt. Caroline har savnet Mathias, men hendes nye flirt, som aldrig har mødt Mathias før, er bestemt ikke imponeret – og det er en følelse, der går begge veje.

For da Mathias finder ud af, at William har gjort kur til Caroline, og at han har sat sig selv op mod Mathias og sagt til Caroline, at han var klar, hvis hun valgte ham, så ser Mathias rødt. For William skal ikke tro, at han er lige så god som Mathias, og det er Mathias ikke bleg for at lade William vide.

– Du har fucket med en alfahans dame. Det er ikke bare en random fyr, der kommer ind, det er Mathias – Mathias, der kommer ind. Det øjeblik, jeg fandt ud af, at du sammenlignede dig med mig, der begyndte jeg at hade dig. Hvor dum er du? Du skal eddermame ikke begynde at sammenligne dig med mig, for vi to vi er eddermame ikke  på nogen måde det samme, lyder det fra Mathias.

Se den ophedede diskussion herunder, og se med i aften kl. 22.00 på Kanal 4 eller allerede nu på DPlay, hvor det vil vise sig, om Mathias ender med at tilgive Caroline, og om William overlever diskussionen.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk