Mens det ofte er vanvittige lejlighedspriser i hovedstaden, der trækker overskrifter, er der tale om en mere beskeden købspris, når Iben Hjejles søn tager ejerskab over en 50 kvadratmeter bolig i storbyen. 

Lejligheden er gået fra mor til søn, og i den forbindelse kan man snakke om noget af en besparelse. 

Handlen er nemlig sket ved en såkaldt familieoverdragelse, hvilket betyder, at man som tommelfingerregel kan overdrage ejendomme til nærtstående for et beløb på 20 procent under den offentlige vurdering. 

Det skriver Se og Hør. 

Den 50 kvadratmeter store lejlighed ligger på Østerbro, og blev købt af Iben Hjejle for 2,3 millioner kroner tilbage i oktober 2018. 

Siden er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i hovedstaden steget betydeligt.

Ifølge Boligsiden lød prisen per ejerlejligheds-kvadratmeter i København på 41.015 kroner i oktober 2018, og i september 2026 er den pris steget til 76.010 kroner.

Med en sådan stigning kunne Iben Hjejle forvente en salgspris på omkring 3.800.500 kroner i dag.

Men sådan forholder det sig ikke. 

I stedet lyder sønnikes pris på 2.490.400 kroner ifølge Tinglysningen – præcist 20 procent under den offentlige vurdering på 3.113.000 kroner.

Officielt overtog sønnen, som Iben Hjejle har med eksmanden Emil de Waal, ejerskabet 1. september 2026.