'Jes Day' står der skrevet på et stort billede af Jes Dorph-Petersen, der hopper op i luften med spredte arme. Motivet er både på kager og hængt op rundt omkring i det store hvide telt.

Den kendte tv-vært bliver 60 år og har ovenikøbet 30-års jubilæum. B.T. er taget med til reception på Nordisk Film.

Her har vi fanget en række af gæsterne og spurgt dem, hvad deres bedste øjeblik med Jes Dorph har været.

Men først spurgte vi selvfølgelig manden selv, for hvad ser man tilbage på som det største øjeblik, når man har levet mere end halvdelen af sit liv foran skærmen.

Jens Gaardbo, Poul Erik Skammelsen, Allan Silberbrandt, Jes Dorph-Petersen, Søren Kaster - alle nuværende og tidligere nyhedsværter. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019.
Jens Gaardbo, Poul Erik Skammelsen, Allan Silberbrandt, Jes Dorph-Petersen, Søren Kaster - alle nuværende og tidligere nyhedsværter. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Privat er det største øjeblik, da jeg fik min søn i hænderne for første gang. Han er 19 år i dag. Det er meget større end alt det andet, der har været stort i mit arbejdsliv,« svarer han og smiler til nogle nyankomne gæster.

Hvad så med i dit arbejdsliv?

»Jeg har 20-30 store øjeblikke, for jeg opdager jo nu, hvor jeg også fejrer 30-års jubilæum, at jeg har haft det skidesjovt næsten hver dag.«

Michael Meyerheim, der ligesom Jes Dorph er en garvet tv-vært og journalist, har et helt specielt øjeblik, han husker fødselaren for.

Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019.
Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Mit favorit-øjeblik med Jes er de gange, han har dækket valgaftenen. Specielt i 1998, hvor valget lå og tippede - man vidste ikke, om det blev Uffe Ellemann eller Poul Nyrup - der var han i sit es,« siger den 69-årige studievært, der også har været på TV2 i mange år.

Hvad var han god til?

»Han var jo ofte ude i at skulle træde vande, og han har altså en særlig talegave. Han kan blive ved med at snakke og samtidig få det til at lyde fornuftigt.«

Meyerheim putter en lille bid laks i munden, og vi går videre over til Michèle Bellaiche, der står med et kæmpe smil ved teltets indgang.

Hvilket øjeblik har været det bedste med Jes Dorph?

»Åh, der er mange.«

Kan du nævne et af dem?

»Engang holdt jeg en stor fest for hele redaktionen på 'Go' aften Danmark'. Der var Jes og jeg sat sammen i en ballondans. Vi skulle kæmpe mod alle de unge, og vi smadrede dem bare. Det var et stort øjeblik for os,« siger den kvindelige studievært med et stort smil på læben.

Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Natasja Crone og Don Ø. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019.
Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Natasja Crone og Don Ø. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Inde i teltet kommer TV2-parret Rasmus Tantholdt og Natasja Crone ind. Fotograferne skynder sig over for at tage et billede af det smukke par.

»Det bedste øjeblik ... Det holder jeg mellem Jes og mig,« siger Rasmus Tantholdt.

Du har ikke et øjeblik, du kan nævne?

»Så må det være, da vi boede sammen. Jes og jeg har samme humor, vi tager ikke ting så skidealvorligt. Det er herligt at møde nogen i det her fag, hvor ting ofte er meget alvorlige, som kan grine ad det hele og sig selv.«

Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Tantholdt og Crone. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019.
Jes Dorph-Petersen's 60 års fødseldag. Tantholdt og Crone. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Også Natasja Crone har brugt mange timer sammen med Jes Dorph, men de lange udsendelser husker hun som de bedste:

»Når vi har siddet og lavet de der lange udsendelser sammen, så er der bare nogle sjove situationer. Han fortæller altid sådan nogle platte jokes. Men selvom det er joke nummer 42, så griner jeg alligevel,« siger hun.

Efter en times tid kommer Flemming Østergaard - Don Ø - ind ad teltåbningen. Han er en af de sidste, der ankommer. Selvom han lige nu afsoner sin straf for kursmanipulation, vil han alligevel fejre sin gode ven.

»Vi er de sidste 25 år taget til fodbold sammen. Der har været mange gode øjeblikke - vi har altid været tætte. Han ved, hvem han kan ringe til, hvis han har problemer - og omvendt,« siger den 75-årige tidligere formand for bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment.

Jes Dorph og Don Ø. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019.
Jes Dorph og Don Ø. Nordisk Film fredag den 22. marts 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere