Var det en ondsindet sviner i ramme alvor, som hun trygt fyrede af, fordi hun troede mikrofonen var slukket – eller var det bare en lidt kæk bemærkning i muntert lag?

Prisuddelingen 'Golden Globe' 2019 afholdes natten til mandag, dansk tid.

På den røde løber i Los Angeles, forud for award-showet, der er kendt for at være mindre højtideligt end Oscar-showet, troppede skuespillerinden Chrissy Metz op til interview til Golden Globes såkaldte 'Facebook Live pre-show.' Et direkte LIVE-interview på den officielle Facebook-side.

38-årige Chrissy Metz lod sig interviewe om 3. sæson af sit NBC-hit 'This Is Us'. Alt gik godt. Hvorefter en af Facebook LIVE-værterne bad Metz om hjælp til at introducere kollegaen og skuespillerinden Alison Brie, kendt fra tv-serien 'Glow.'

Verdensstjernen og sangerinden Lady Gaga ankommer her til showet - i noget af en kjole. Flot ser den ud.
Verdensstjernen og sangerinden Lady Gaga ankommer her til showet - i noget af en kjole. Flot ser den ud. Foto: Nelson
Vis mere

Og så skete dét, som vækker opsigt på sociale medier og hos amerikanske kendis-medier. Kameraet panorerede over på 'Glow'-skuespillerinden Alison Brie, mens Chrissy Metz lod bemærkningen falde – der ifølge kendismediet People og flere fans på Twitter lyder som:

»She’s such a bitch (hun er sådan en møgsæk, red.).«

Om det var alvor, en form for humor, eller om Chrissy Metz rent faktisk sagde det, som mange mener hun sagde, står endnu hen i det uvisse. Og klippet, som B.T. har set, er nu tilsyneladende fjernet fra Golden Globes officielle Facebook-side. Hvis Metz lige nu fortryder, har hun dog noget at lune sig på, hvilket vi vender tilbage til.

Til Golden Globe står stjernerne nærmest i kø på den røde løber og fylder salen foran scenen, hvorfra film og tv-serier hyldes. Prisuddelingen, der har været afholdt siden 1944, er en af de mest prominente i den amerikanske underholdningsindustri.

Catherine Zeta (49 år) og Michael Douglas (74 år) på den røde løber. Et vaskeægte såkaldt powerpar. De er begge filmstjerner. Og de er gift med hinanden.
Catherine Zeta (49 år) og Michael Douglas (74 år) på den røde løber. Et vaskeægte såkaldt powerpar. De er begge filmstjerner. Og de er gift med hinanden. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Og hvem der kan løbe med de store priser har B.T. spurgt en ekspert om. Det kan du læse meget mere om i artiklen her på B.T.

Set med danske øjne er særligt 'Bedste tv-serie' interessant, da danske Kim Bodnia har en birolle i serien 'Killing Eve', der er nomineret i samme kategori.

'Bedste film - Musical eller komedie' er også værd at holde øje med, set fra den danske andedam. Her er stjernen Viggo Mortensen, der har danske rødder, nomineret for sin rolle i filmen 'Green Book'.

Og skulle Chrissy Metz nu have gevaldigt røde ører for den omtalte bemærkning, kan hun måske trøste sig med, at hun nu hyldes af flere brugere på de sociale medier for sin iøjnefaldende postkasserøde kjole:

Chrissy Metz på den røde løber til ' Golden Globe Awards' 2019.
Chrissy Metz på den røde løber til ' Golden Globe Awards' 2019. Foto: VALERIE MACON
Vis mere