____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 37-årige sangerinde Fergie fra Black Eyed Peas afslørede i går over for sine fans, at hun og manden Josh Duhamel venter deres første barn.

- Josh & mig & BABY bliver tre!!!», twittede sangfuglen og lagde sammen med opdateringen på det sociale medie et barndomsbillede op af sig selv om kæresten.

Kæresten Duhamel er skuespiller og har bl.a. spillet med i 'Transformers'-filmene, og er nu aktuel i den romantiske dramafilm 'Safe Haven'.

Fergie og Duhamel har dannet par siden 2004 og blev i 2008 kåret til 'verdens mest sexede par' af undertøjsgiganten Victoria's Secret.

Der har i de seneste år flere gange været skrevet i medierne, at Fergie var gravid, men altid har hun afvist og forklaret, at hun blot ofte svinger lidt i vægt.

- Folk spørger, om jeg er gravid, hver gang jeg tager et par kilo på. Som i øjeblikket hvor jeg har taget lidt på i vægt, sagde hun tilbage i september 2012 i et interview i Rachael Ray Show. Den gang ventede stjernen sig ikke, men det gør hun altså nu.

Med graviditetsnyheden på Twitter uploadede Fergie dette billede af sig selv og kæresten Duhamel som børn.
Med graviditetsnyheden på Twitter uploadede Fergie dette billede af sig selv og kæresten Duhamel som børn.
Vis mere