Margot Robbie er blevet gift med sin kæreste gennem flere år, Tom Ackerley, ved et hemmeligt bryllup i hjemlandet Australien.

Den 26-årige skuespillerinde, der i resten af verden er bedst kendt for rollen som Harly Quinn i superantiheltefilmen Suicide Squad, lagde tirsdag et billede på Instagram, hvor hun viser sin funklende vielsesring frem på et kyssebilledet med den nyslåede gemal, men eller er der ikke kommet mange detaljer ud om brylluppet.

Gæsterne blev nemlig bedt om at lægge alle mobiltelefoner og kameraer væk ved ankomsten til brylluppet, skriver det nationale medie Courier Mail.

Alligevel er det lykkedes mediet at vride et par detaljer ud af nogle af festgæsterne. Blandt andet om menuen, som måske ikke umiddelbart skriger 'storslået Hollywood-bryllup'.

Gæsterne fik nemlig serveres pizza og grillmad, mens menuen stod på én af brudens favoritter - morgenmadsproduktet Coco Pops med mælk eller fløde efter smag og behag.

26-årige Margot Robbie mødte oprindeligt sin jævnaldrende ægtemand i 2013, da hun medvirkede i krigsdramaet 'Suite Francaise'. Her var Tom Acklerley assisterende instruktør, og på filmsettet i Frankrig slog det gnister mellem de to. I sommer blev de forlovet.

Selvom Margot Robbie har flirtet gevaldigt med Hollywood og skabt sig et internationalt navn, så er hun tro mod fødelandet Australien. Her planlægger parret at slå sig ned i nær fremtid, og i et tidligere interview har skuespillerinden fortalt, at hendes børn også skal vokse op 'down under'.