»Da først han sprang ud, så var der en mor fra Jylland, der skrev, at når Stig Elling kunne gøre det, så var det fint, at hendes søn også var homoseksuel.«
Ordene kommer fra Steen Elling, der sidder sammen med sin mand Stig Elling i den anden ende af røret.
Den 15. juni klokken 13.00 har de været gift i 10 år – det første homoseksuelle par, der blev kirkeligt gift i Danmark – og i netop den anledning har B.T. talt med dem.
Parret har kendt hinanden i siden 1987, men det var først i 2006, de sprang ud offentligt. Samme år blev nu 75-årige Stig Elling kåret som Årets Homo af det, der dengang hed Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, i dag hedder foreningen LGBT Danmark.
Han fortalte dengang, at det var hans rolle i medierne under naturkatastrofen i 2004, hvor en tsunami skyllede ind over hele 11 lande i Det Indiske Ocean og dræbte 225.000 mennesker, der fik ham til at føle, at han ikke var hundrede procent ærlig.
Danskerne kendte ham ikke. De kendte kun direktøren i Star Tour, der under tragedien flere gange agerede den danske talsperson i medierne. Manden, der på den røde løber altid ankom forskudt af sin partner Steen og stillede sig langt væk fra ham, når pressen spurgte ind til hans kærlighedsliv.
»Vi lavede det, der hedder et kontrolleret udspring i bladet Se og Hør, hvor vi selv fik lov til at læse artiklen, før den blev udgivet,« fortæller Steen og Stig fortsætter:
»Folk i vores omgangskreds vidste det godt, så på den måde var det ikke så svært for os at gøre. Selvom vi i staten var bange for, at det ville påvirke mit firma. Men det er, når jeg ser tilbage, en dum tanke. Det blev taget godt imod.«
Det var vigtigt for Stig Elling at være det forbillede, som han ikke selv havde, da han var ung. Det overskyggede nervøsiteten og frygten for konsekvenser.
»Man kan godt sige, at vi har banet vejen lidt. Der skal jo være nogle forgangsfigure, man har tillid til. Og der er jeg jo så heldig, at folk har kunne lide os.«
Efter de to sprang ud som par, begyndte en ny kamp. De ville giftes i kirken.
I slutningen af 2011, da det blev bestemt, at det fra sommeren 2012 skulle være lovligt at blive gift i kirken som homoseksuelt par, var Stig Elling kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for De Konservative. Hans parti ville stemme imod lovforslaget.
Det fik Stig Elling til at fortælle sine partifæller, at måtte han ikke stemme individuelt, så han selv kunne stemme ja, så meldte han sig ud af partiet. Det gik de med til, og kort efter lå lovændringen der.
»Efter de mange års kamp, så tænkte vi, at så var det også mest naturligt, at vi var de første til at blive gift. Det blev vi i Frederiksberg Kirke, her hvor vi bor,« siger Stig Elling.
»Det var en fantastisk dag. Solen den skinnede, det var så pragtfuldt,« fortsætter Steen.
Han fortæller, at TV Avisen havde spurgt, om de måtte følge ham og Stig morgenen op til vielsen, men det havde de sagt nej til. Det ville være for meget på en dag, hvor de i forvejen var lidt nervøse.
Parret blev gift med få familiemedlemmer og venner i kirken, men da de trådte ud, blev de mødt af et hav af blitzlys. Presse fra nær og fjern var mødt op for at dokumentere den historiske begivenhed.
»Der var presse fra sågar russisk og fransk tv. Man skulle næsten tro, det var en Hollywood-premiere,« siger Steen og griner.
»Jeg har aldrig mødt så mange pressefolk. Jeg blev helt chokeret,« fortsætter Stig.
Resten af dagen forløb i parrets sommerhus.
Hvorfor var det så vigtigt for jer, at homoseksuelle par skulle have lov til at gifte sig?
»Fordi vi skal have ligestilling. Det kan ikke være rigtigt, at man som homoseksuel ikke kan blive viet i en kirke. Det har vi altid ment, og derfor har vi kæmpet for det,« svarer Stig Elling.
Kampen for ægteskabet betyder, at de onsdag kan fejre deres ti års bryllupsdag og 35 års partnerskab.
Det er mange år. Hvad er hemmeligheden?
»At respektere hinanden og gøre nogle gode ting sammen. Vi har haft et dejligt liv, hvor vi har rejst næsten hele verden rundt,« siger Steen, hvorefter Stig tager ordet:
»Så vil jeg sige, at det vigtigste er, at man kan tilpasse sig hinanden. Jeg har altid knoklet meget og haft meget travlt, så jeg var tit væk lang tid ad gangen. Jeg har sagt før, at Steen skulle have Nobels Fredspris, fordi han har kunne holde mig ud så mange år.«
