Krokodillejægerens far har ikke haft kontakt med sine børnebørn i årevis.

Bob Irwin udgiver snart endringsbogen "The Last Crocodile Hunter – A Father and Son Legacy”, der blant andet handler om forholdet til hans berømte søn, Steve Irwin.

Bogens indhold derudover er endnu uvist, men det er ikke utænkeligt, at dyreaktivisten Bob Irwin også vil berøre den familiefejde, der opstod, da Steve Irwin døde tilbage i 2006. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Bridget Jones-stjerner: Sådan kan en ny film være

I december kunne Bob Irwin ifølge Daily Mail i et interview med Herald Sun afsløre, at han ikke taler med sine børnebørn.

»Det er trist, men det er bare sådan, det er,« siger han.

Han bliver spurgt, om ikke sønnen, Steve Irwin, ville have ønsket en familiær genforening, og selvom Bob Irwin tænker, at det ville være sønnens ønske, lader det ikke til at være noget, der ligger i nogen nær fremtid.

»Jo, det ville han formentlig. Men livet er en bitch (kælling, red) nogle gange,« siger Bob Irwin ifølge Daily Mail til Herald Sun.

LÆS OGSÅ: Daredevil-stjerne skal være far

I et interview med Australian Story forklarer Krokodillejægerens far, ifølge Daily Mail, at sønnens død fik ham til at isolere sig fra omverdenen for i stedet udelukkende at fokusere på sit arbejde.

Nogle dage senere svarede Steve Irwins datter, Bindi Irwin, på sin farfars udmeldinger og bekræfter overfor Daily Mail at han efter sønnens død trak sig tilbage fra omverdenen.

»Alle håndterer sorg forskelligt. Da min far døde, valgte han (Bob Irwin, red) at distancere sig selv fra alt, hvad far elskede mest,« siger hun.

»I øjeblikket respekterer vi hans ønske, men han har ikke haft noget at gøre med os i lang tid, og han har valgt sin egen vej. Det er vigtigt, så godt for ham,« siger Bindi Irwin til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Slående lighed: Datter ligner kendisforældre på en prik

Hun fortæller desuden, hvordan hun, hendes mor og lillebror har oplevet at sende farfaren fødselsdagsgaver, som han har åbnet for derefter at returnere dem til familien.

Selvom Bob Irwin ikke taler med sine børnebørn, udtalte han alligevel, at han var stolt af sit barnebarn og hendes præstationer, da Bindi Irwin i 2015 vandt det australske ”Vild Med Dans”.

Dyreaktivisten Bob Irwin har i mange år ikke villet udtale sig meget om, hvordan han håndterer sorgen efter sin søns død, men i 2011 indvilligede han i et lille indblik i sine sorgritualer og fortæller, hvordan han af og til går ture, hvor han taler med sin søn.

»Det er noget, jeg gør alene. Jeg får beskeder fra Steve, og jeg har ikke noget imod at indrømme, at jeg taler med ham,« siger han ifølge Daily Mail til AAP.

»Det er noget, jeg aldrig kommer helt over. Det tror jeg ikke, man gør. Men hvad, du kan gøre, er at leve med det. Jeg ved, at Steve er derude, og han hjælper mig med at gøre, hvad jeg er nødt til at gøre,« fortsætter Bob Irwin.

LÆS OGSÅ: Gener med bid i: Robert Irwin er som snydt ud af næsen på sin far

I forbindelse med sin research til erindrngsbogen ”The Last Crocodile Hunter – A Father and Son Legacy”, fandt Bob Irwin ved et tilfælde et uåbnet brev fra sin søn, der I adskillige år havde ligget gemt mellem siderne af en gammel bog. Det skriver Daily Mail.

Kære far & mor

En af de mest uheldige ting i en fyrs liv er, at det tager over 30 år, før det går op for én, hvor altafgørende I har været i skabelsen af min personlighed, min moral og vigtigst af alt min LYKKE.

Som 32-årig er jeg endelig ved at finde ud af, at I var der både i de gode og de dårlige tider; jeres styrke og udholdenhed til at opdrage mig vil ikke blive ulønnet. Min kærlighed til jer er min styrke!

Resten af mit liv vil jeg tænke over de utroligt STRÅLENDE tider, vi har delt og fortsat vil dele. I er mine bedste venner!

Tak

Steve.

Se Steve Irwins brev til forældrene herunder

Foto: PR
Foto: PR
Vis mere

Artiklen blev oprindeligt bragt hos HER&NU.