I starten af august offentliggjorde Bindi Irwin, datter af den afdøde krokodillejæger Steve Irwin, at hun og hendes mand venter deres første barn.

Og nu er der så nyt fra den 22-årige kvinde, der er kendt for at være lige så passioneret som sin far, når det kommer til verdens dyreliv.

Hun viser nemlig ultralydsbilleder frem af det barn, som parret venter sig.

'Vores baby-vildtlivs-kriger er cirka på størrelse med en kolibri nu. Vi kan ikke vente til at lære vores lille ny om vigtigheden af at beskytte vores planet, og skønheden ved dyrelivet og de vilde steder, vi elsker så meget. Tak for al venligheden og støtten på denne magiske støtte,« står der i det seneste opslag på Instagram.

Det var også på sin Instagram-profil, at kendisdatteren en måned forinden oprindeligt havde afsløret de gode nyheder.

'Baby-vildtlivs-kriger er klar i 2021. Chandler og jeg er stolte af at offentliggøre, at vi venter os. Det er en ære at dele det her særlige øjeblik i vores liv.'

Det seneste år har budt på mange nye oplevelser for den unge kvinde.

Hun er foruden at blive gravid også blevet gift, men måtte i slutningen af marts acceptere, at verdens problemer med corona-pandemien kom før trangen til en fest med gæster. Derfor holdt hun og ægtemanden Chandler Powell en privat ceremoni for dem selv og de allernærmeste.

Bindi Irwin ses her på armen af sin far, Steve Irwin, som omkom i 2006.
Bindi Irwin ses her på armen af sin far, Steve Irwin, som omkom i 2006. Foto: JAMIE FAWCETT
Vis mere

Det foregik i Australia Zoo, som er den zoologiske have, som hendes berømte far var med til at grundlægge.

Bindi Irwins far, Steve Irwin, der var kendt verden over som den begejstrede 'crocodile hunter', gik bort i en alder af kun 44 år i 2006.

Han blev i forbindelse med en dokumentar, han medvirkede i, stukket af en pilrokke og omkom.