Steen Langeberg skal være far igen.
Hans hustru Juliane Langeberg venter nemlig parrets tredje barn til maj, røber den 45-årige tv-vært overfor Billed-Bladet.
»Vi skal have en lille pige, og det er så dejligt,« siger 'Go Morgen Danmark'-værten til mediet om den kommende datter, der har fået tiltænkt navnet Karen efter sin oldemor på sin mors side.
Steen Langeberg og hustruen Juliane har i forvejen datteren Maja på syv år og sønnen Christian på fem år.
Så familien på fire kan se frem til en kærkommen tilføjelse i form af en lillesøster til flokken, når Juliane Sandberg har termin om to måneder.
Steen Langeberg og Juliane Sandberg var kærester i ti år, før de blev gift i Skovshoved Kirke tilbage i efteråret 2019.
Hele familien bor i et rækkehus tæt på bøgeskov og natur i det nordsjællandske.
Steen Langeberg kan for tiden ses som tv-vært i TV 2-programmet 'Go' Morgen Danmark' og på quizprogrammet 'Jo færre jo bedre'.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Steen Langeberg.
