Pelle Hvenegaard havde i et halvt år en stalker.
Hun sad i timevis foran hans dør. Lagde kærestebreve og røde trusser i hans postkasse og tegnede hans navn i et hjerte med kridt foran døren.
Men det hele blev for meget for den 44-årige skuespiller, forfatter og tv-vært, da hun en dag trak op i nederdelen og viste ham sit blottede køn.
Dermed afslørede hun samtidig den hyldest, hun havde fået lavet til ham.
Kvinden havde nemlig fået tatoveret 'Pelle' i lysken. Og da hun vendte sig om, viste det sig, at hans navn også stod hen over hendes lænd.
Det fortæller Pelle Hvenegaard i sin nye bog 'Bare stik ham en!'.
Den godt 30-årige kvinde, som skuespilleren siden fandt ud af var psykisk syg, opsøgte ham næsten dagligt på hans adresse på Christianshavn.
Her sad hun og ventede i et par timer, inden hun gik igen.
Men hun talte aldrig til ham.
Indtil han en dag stod og vaskede sin bil, og hun kom direkte hen imod ham.
»Jeg elsker dig,« siger hun og spørger, om de skal tage en øl og lære hinanden at kende.
Måske lægge sig ind i hans bil 'og kæle'.
'Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at være helt afvisende. Det er svært, for hun er tydeligvis syg, og jeg har mest lyst til at give hende en krammer og sige: 'Nå for den, det var da noget værre noget', men det går ikke,' skriver Pelle Hvenegaard i bogen.
Han er bange. Men især hans hustru, Caroline Gullacksen Hvenegaard, er bange. For pludselig at få en kniv i ryggen, skriver forfatteren.
For hvis kvinden bliver farlig, så er det jo Caroline, der står i vejen for kvinden og Pelle Hvenegaards kærlighed.
Derfor ringer parret til en psykiatrisk ambulance, som kommer og taler med kvinden og får hende i behandling.
Siden har parret ikke set hende.
Og det er derfor, Pelle Hvenegaard deler sin historie.
'I mange lande var kvinden nok blevet hentet af et par politibetjente, og det havde måske udviklet sig til en rigtig ubehagelig oplevelse for hende,' skriver han.
'Jeg bliver så glad for, at vi lever i et samfund, hvor en psykiatrisk ambulance findes, og hvor psykisk syge bliver mødt af forståelse og faglighed. Erfaringer som denne minder mig om, hvorfor jeg betaler min skat med glæde.'
