»Jeg har tænkt mig at forfølge dig til den dag, du dør.«

Sådan lød det første trusselbrev, som skuespilleren Eva LaRues modtog med posten i marts 2007.

Brevene kunne både være skrevet på maskine eller i hånden og var underskrevet fra en ukendt afsender, der gik under navnet 'Freddie Krueger' – et navn, der stammer fra gyserfilmen 'A Nightmare on Elm Street'.

Eva LaRues, der er kendt fra tv-serien 'CSI: Miami', modtog i mere end 12 år en række trusselsbreve, der gjorde hende bange for at forlade sit hjem. Det skriver det amerikanske medie CNN.

I 2015 tog rædslerne til, da brevene også begyndte at blive adresseret til Eva LaRues dengang kun 13-årige datter, Kaya Callahan. Stalkeren ringede også til datterens skole, hvor han udgav sig for at være hendes far og sagde, at han gerne ville hente hende.

Eva LaRues blev desperat for at slippe for de voldsomme breve, og familien valgte at sælge deres hus. De sørgede også for at køre omstændelige ruter hjem og sove med våben i nærheden.

FBI forsøgte i flere år at indsamle dna fra de mange breve, men det var først i 2019, at fælden klappede.

Myndighederne gjorde brug af en metode, der normalt bruges til at slægtsforskning, hvor de uploadede en dna-prøve i en offentlig database for at finde frem til pårørende til gerningsmanden.

Eva LaRues datter, Kaya McKenna Callahan, er i dag 20 år gammel.
Eva LaRues datter, Kaya McKenna Callahan, er i dag 20 år gammel. Foto: Michael Tran
Vis mere

Det ledte FBI til en mand kaldet 'Rogers' i Ohio. Og det blev et sugerør fra en sodavand, der endte med at koble Rogers til brevene.

I november 2019 blev Rogers anholdt i sit hjem. Han har senere påtaget sig skylden for at have stalket Eva LaRue og hendes datter.

Den tidligere skønhedsdronning og skuespillerinde optrådte i mange år som læge i tv-serien 'All My Children.' Hun er mest kendt for sin rolle i syv sæsoner af krimidramaet 'CSI: Miami'.