Lyt til artiklen

Melanie Chisholm, der er bedre kendt som Melanie C, var som 23-årig udsat for et seksuelt overgreb på aftenen for sin første liveoptræden med Spice Girls i 1997.

Det fortæller hun i Elizabeth Days podcast 'How To Fail'.

Efter flere ugers hårdt arbejde havde sangerinden besluttet sig for at forkæle sig selv, hvorfor hun bestilte en massage på det hotel, hun var indlogeret på i Tyrkiet. Det var her, den mandlige massør forgreb sig på hende.

»Forfærdelige ting sker hele tiden, og denne situation var ikke så slem, som den kunne have været. Jeg formoder, at der i en version af seksuelle overgreb er en mild version, men jeg følte mig krænket, jeg følte mig meget sårbar, jeg følte mig flov, og så følte jeg mig usikker,« fortæller Melanie C.

Spice Girls optrådte i Tyrkiet i 1997. From venstre mod højre: Mel B - Scary Spice, Victoria - Posh Spice, Emma - Baby Spice, Geri - Ginger Spice og Mel C - Sporty Spice.
Spice Girls optrådte i Tyrkiet i 1997. From venstre mod højre: Mel B - Scary Spice, Victoria - Posh Spice, Emma - Baby Spice, Geri - Ginger Spice og Mel C - Sporty Spice. Foto: POOL
Vis mere

På trods af de mange ubehagelige følelser, overgrebet fik frem i hende, valgte Spice Girls-stjernen at lægge låg på det hele og gennemføre det planlagte show.

»Det, der skete med mig, begravede jeg lidt med det samme, fordi der var andre ting at fokusere på,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg ville ikke lave ballade, men jeg havde heller ikke tid til at beskæftige mig med det. Fordi jeg ikke beskæftigede mig med det på det tidspunkt, indså jeg, at jeg tillod det at blive begravet i årevis.«

Det var først under tilblivelsen af ​​hendes kommende selvbiografi 'Who I Am', at Melanie C efter længere tids tvivl indså, at hun ikke længere kunne tie.

Det var vigtigt for hende at omtale overgrebet i bogen – både for selv at bearbejde det, men også for at hjælpe andre, der har haft lignende oplevelser.