Æblet falder sjældent langt fra stammen, siges det.

Og det har det heller ikke gjort for Oscar Bjerrehuus, der ligner sin far ganske meget. Det vidner et nyt foto af de to om.

»Det er meget sjovt. Det er meget sjovt at lægge dem op sammen,« lyder det fra 19-årige Oscar Bjerrehuus om det billede, som han for nogle uger siden lagde på sin instagram-profil.

Her er både han og hans kendte modelfar, Oliver Bjerrehuus, fotograferet ved en modelseance sammen.

Men selv om er den unge Bjerrehuus godt kan se ligheden på billedet, så er han dog ikke helt så overbevist om ligheden til hverdag.

»Normalt synes jeg ikke, at jeg ligner ham - men mere min mor i ansigtet,« siger han, da B.T. møder ham på den røde løber til gallapremiere på filmen ‘Shorta’ i Imperial i København.

Selv om Oscar Bjerrehuus har været vant til rampelyset, siden han var lille grundet sin kendte far, så var det først for alvor sidste år, at han selv kom i mediernes søgelys, efter han deltog i 'Vild med Dans'.

Og det har han godt kunnet mærke.

»Der er helt sikkert sket noget mere eksponering« siger og han og tilføjer, at han også har oplevet at blive genkendt på gaden.

Ligesom sin far forsøger Oscar Bjerrehuus sig som model. Men modelarbejde er der ikke meget af for tiden.

»Det er meget stille roligt, kan man sige, for der sker ikke så meget på modelfronte«, siger Oscar Bjerrehuus og fortæller, at han derfor overvejer at begynde at lave noget andet - ind til modelbranchen atter kommer i gang.

Under sin deltagelse i 'Vild med Dans' i 2019 brød Oscar Bjerrehuus med sin daværende kæreste.

Men selv om det snart er et år siden, så er han fortsat single.

»Det er meget afslappende. Kører den bare single«, siger han om kærlighedslivet.