'X Factor'-værtinde Sofie Linde får rigeligt at se til, når TV2 overtager 'X Factor' i den kommende sæson. Datteren Trine skal nemlig med på arbejde.

'X Factor 2019' inviterede i dag til pressemøde, hvor Oh Land og Ankerstjerne blev præsenteret som dommere sammen med Thomas Blachman. Sidstnævnte blev præsenteret som dommer allerede tilbage i april, og knap en måned senere blev det meldt ud, at Sofie Linde fortsætter som vært. Det bliver dermed fjerde gang, at den populære tv-værtinde skal være frontkvinde på programmet.

Denne sæson bliver dog en smule anderledes for Sofie Linde. For datteren Trine, som kom til verden i februar tidligere i år, skal med mor på arbejde. Og det er der en helt naturlig forklaring på.

»Jeg ammer stadig, så hun skal med. Hun er faktisk også med i dag (til 'X Factor'-pressemøde red.), og det kommer hun fortsat til at være.« fortæller Sofie Linde til B.T.

Sofie Linde og Joakim Ingversen blev gift i december 2017. De blev forældre i februar tidligere på året.
Sofie Linde og Joakim Ingversen blev gift i december 2017. De blev forældre i februar tidligere på året. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Sofie Linde har Trine sammen med ægtefællen, Joakim Ingversen, der til daglig er vært på DR Ultra. Selvom de begge har travlt med hver deres arbejde, ser tv-værtinden det ikke som et problem, at lille Trine er med, når de begge er på arbejde.

»Både Joakim og jeg har aldrig så travlt, at vi er stressede. Det kræver planlægning og kommunikation, så skal det nok gå,« lyder det fra Sofie Linde.

For Sofie Linde, der fylder 29 år til september, har priotering været altafgørende i denne situation. Prioteringen har da også været fast fra starten.

»Trine er øvest. Vores gode humør er nummer to, for ellers er det ikke sjovt for Trine. Arbejde og alt det sjove indtager tredjepladsen.«

Og det fungerer for værtsparret.

»På en eller anden måde er det gået op i en højere enhed for os. Så håber vi bare, at​ den gode stime fortsætter« fortæller Sofie Linde med et smil.

'X Factor 2019' begynder med precastnings på lørdag i næste uge, som finder sted i Odense.