Sofie Linde afslører på Instagram, at hun har sagt sit job op på DR. TV 2 afslører samtidig, at hun er ny vært på deres kommende udgave af 'X Factor'.

»Jeg har taget en svær beslutning. Tiden er inde for mig til at tage springet ud i det store freelance-bassin. Efter ti fantastiske år på DR var det tid til at prøve noget nyt. Tak til alle jer som har hjulpet mig. Tak til jer der både har været søde og hårde ved mig. Tak til jer der smilede på gangen. Tak til jer der altid fortalte jeres ærlige mening. Tak til alle mine dejlige kollegaer på DR,« skriver på Sofie Linde.

Samtidig afslører TV 2 i en pressemeddelse, at de har hyret Sofie Linde som vært på deres kommende udgave af 'X Factor'.

TV 2's kanalchef Lotte Lindegaard fortæller til BT:

»Jeg synes virkelig, hun er en stjerne. Hun har en charmerende ligefremhed, som er svær at stå for. Hun sætter en stemning i 'X Factor', som vi er glade for at kunne føre videre og udvikle på. Jeg synes, hun passer perfekt til os. Vi vil gerne tale med folk og ikke til folk. Og det kan hun. Hun kan være flabet og charmerende på samme tid. Det vil vi gerne se på TV 2..

Hvor lang tid har I kæmpet for at få hende med over?

»Det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg kan sige, at jeg hele tiden gerne har ville have hende med, som en del af TV 2’s X Factor-lineup. Det hun leverer til formatet er ikke lige sådan at erstatte.«

I synes ikke det er uoriginalt ”bare” at gøre det samme som DR?

»Jeg er helt klare den mening, at man skal tage det, der fungerer godt. Vores opgave er at videreudvikle formatet på en måde, hvor det fungerer allerbedst. Der synes jeg, vi er godt på vej med både Thomas Blachman og Sofie Linde. Kan man overhovedet trække Blachman ud af X Factor? Han er jo nærmest blevet større end formatet selv.«

Hvornår regner I med at præsentere de sidste dommere?

»Vi melder ud senest til august og er godt på vej til at have det hele på plads.«