I et opslag på Instagram deler Sofie Linde ud af sine frustrationer.

Her fortæller hun, hvor frustreret hun er over, at coronavirussen stadig hærger det danske land:

'Jeg hader den her virus. Jeg hader alt, hvad den ødelægger og tager fra os. I dag skal vi alle have lov til at reagere,' skriver hun blandt andet i opslaget.

I videoen hun har delt, kan man da også se en tydeligt frusteret Sofie Linde, som man kan se herunder.

Sofie Linde skriver videre i sit opslag, at hun ikke er imod de restriktioner, som regeringen har indført, men at hun bare er rigtig træt af hele situationen.

I opslaget nævner hun blandt andet, at det er synd for alle 9. klasserne, alle dem der ikke kommer ud og køre studenterkørsel, dem der lider økonomisk, musikerne, kunsterne, de psykisk syge, og sådan bliver hun ved.

Sofie Linde afslutter sit opslag ved at skrive:

'Jeg sender tanker og virtuelle kram til jer alle... Pis' os'...'

Opslaget blev lavet efter pressemødet, der blev afholdt mandag aften.

Her fortalte Statsminister Mette Frederiksen, at store dele af Danmark fortsat ville være lukket ned, mens man åbner op for pasning af de mindste, skolefritidsordninger og grundskole fra 0. til 5. klasse.

Det eneste, der ville blive åbnet op for efter påske er vuggestuer, daginstitutioner og skoler til og med femte klasse.

Det betyder altså at alle universiteter, mange arbejdspladser, skoler fra femte til niende klasse osv. stadig er lukket ned.