I sommer tog tv-parret Joakim og Sofie Linde Ingversen det næste store skridt i deres boligliv:

De flyttede deres nye familie fra lejligheden midt på Østerbro til en villa nord for København. Den 163 kvadratmeter store lejlighed på Østerbrogade har siden da været til salg. Men det er slut nu. Adressen er nemlig blevet solgt, oplyser ejendomsmægleren Lokalbolig Østerbro på Instagram.

Den nye køber kan således se frem til et hjem fyldt med detaljer, som et toptunet snedkerkøkken, stuk i loftet og en herskabelig kamin.

Foto: Lokalbolig Østerbro
Vis mere

Hvad med prisen?

En bolig af sådan en størrelse og med en beliggenhed midt i det attraktive køberhavnerkvarter skulle jo også koste lidt. Lejligheden blev således sat til salg for 6.798.000 kroner, men hvad det endelige hammerslag lyder på, vides endnu ikke.

Køkken.
Køkken. Foto: Lokalbolig Østerbro
Vis mere

Det er dog ikke sikkert, at det har været nødvendigt med et stort nedslag i prisen. Tal fra Boliga viser nemlig, at den gennemsnitlige salgskvadratmeterpris på Østerbro i 2018 lå på 45.883 kroner per kvadratmeter. Mens Linde Ingversens adresse senest var udbudt til salg med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 36.779 kroner.

Sofie Linde Ingversen er nok bedst kendt i rollen som vært på tv-programmet 'X Factor', der netop er begyndt at rulle over tv-skærmene igen.

Ligesom sin kone er Joakim Linde Ingversen tv-vært: Han vikarerede blandt andet for hende på 'X Factor' efter fødslen af parrets første barn. Derudover har han været vært på programmet 'Bingo Banko' og vundet 'Vild med dans' i 2012.

Se alle billederne fra tv-parrets lejlighed her.

*Boliga har opgjort de gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser baseret på salgspriser på ejerlejligheder i 2018 fordelt på postnumre.