Lige siden Søsser Krag kan huske, har hun drømt om at se den italienske hovedstad Rom.

Og det ønske har hun nu fået opfyldt.

Søsser Krag har netop været på ferie i Italien, og her var Rom et af højdepunkterne. Det skriver Billedbladet.

- Vi var både i Peterskirken og ved Trevifontænen, men Den Spanske Trappe måtte jeg selvfølgelig bare kigge på, siger Søsser Krag, der har sklerose og i årevis har siddet i kørestol.

Søsser Krag var af sted med to ansatte fra institutionen Rødby, hvor hun har boet, siden hun mistede sin mor Helle Virkner sidste sommer. De kom på noget af en opgave, da de skulle skubbe kørestolen rundt i de ujævne og smalle gader. Og Søsser Krag fastslår over for Billedbladet, at Rom på ingen måde er særlig handikapvenlig.

Til gengæld fortæller hun, hvor glad hun er for at bo på Rødbo, og hvor dejligt det er, at hun ikke har nogen smerter.