At verden blev et fattigere sted og himlen en lysende stjerne rigere, da sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen forleden døde alt for tidligt, er en følelse, som mange sidder med. En af dem er kollegaen Søs Fenger.

»Tak kære Elisabeth, den evigt skarpe! Hvil i fred, det fortjener du,« lyder det fra den populære sangerinde.

Ordene er at finde på Facebook, hvor Søs Fenger har skrevet en lang og rørende hyldest til Elisabeth Gjerluff Nielsen.

For uden hende, tvivler Søs Fenger på, at hun havde haft den karriere, som hun har.

»Det er i høj grad hendes skyld, at jeg igen og igen kan tage rundt i landet og dele nogle store, udødelige klassikere med mit publikum,« skriver hun og fortæller, at det er derfor, at hun under sine koncerter altid takker sin kollega.

»For jeg ved, hvor ubeskrivelig stor indflydelse hun har haft på mit musikalske liv.«

Gennem sit musikalske liv havde Elisabeth Gjerulff Nielsen en lang og flot karriere, der spændte over fire årtier. Både med punkrock bandet Voxpop og som solist.

Men hun skrev også numre. Som andre kunstnere fortolkede.

Elisabeth Gjerluff Nielsen havde selv succes som sangerinde, men skrev også udødelige klassikere til andre.
Elisabeth Gjerluff Nielsen havde selv succes som sangerinde, men skrev også udødelige klassikere til andre. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Blandt dem 'Mandags-stævnemøde' og 'Jeg vil la’ lyset brænde' til popgruppen Ray Dee Ohh, 'Den lille løgn' til Sanne Salomonsen, og 'Brændt' som Lis Sørensen havde et stort hit med.

Men også til Søs Fenger.

I opslaget fortæller Søs Fenger, hvordan hun i 1988 fra en ukendt sangerinde modtog en demo med sangen 'Holder øje med dig'.

Hvordan hun med det samme kunne høre, at den kunne noget særligt.

Men hvor særligt havde hun ingen idé om.

»At jeg skulle spille den sang de næste 34 år til hver eneste koncert og stadig nyde at synge den hver gang, havde jeg aldrig forestillet mig,« skriver Søs Fenger, som siden fik Elisabeth-numre som 'Sidste time' og 'Tivoli i regnvejr' med på sit repertoire.

»Elisabeth kunne skrive, så man altid mærkede elementerne – hun forbandt følelser med natur og brugte altid symboler, som gjorde at vi alle kan genkende os selv i hendes beskrivelser af livets for- og bagsider.«

»Hun lagde stor poesi i små, præcise sætninger og billeder.«

Nu er stemmen bag dem borte. Men numrene lever stadig.